Styrelse: Hvis man nægter kontrol, kan man miste støtte

Ifølge Landbrugsstyrelsen siger danske regler at kontrollører ikke kan afvises ved uanmeldt kontrol.

Der er forskel på EU-regler og danske regler, når det gælder om at gennemføre uanmeldt kontrol hos landmænd.

Det påpeger enhedschef i Landbrugsstyrelsen, Henrik Vorgaard, efter, at landbrugsavisen.dk har omtalt en EU-dom. Ifølge den dom, må kontrollanter først gå i marken, når man giver dem lov, selv ved uanmeldte kontroller.

Han peger på, at dommen ikke giver anledning til at ændre på den nuværende kontrolpraksis. Den slår fast, at det er de danske regler, som er udstedt af Folketinget, der giver ret til kontrol på bedriften uden landbrugerens tilladelse.

"Det er klart, at det er beføjelser, vi følger med respekt og omtanke for landmandens private ejendomsret", siger han.

Samtidig skal man være opmærksom på, at dommen fra EU-domstolen også siger, at medlemslande kan afvise at give støtte eller sætte støtten ned, hvis landmanden ikke giver tilladelse til kontrol.

Derfor vil det ikke være en god idé at afvise kontrollanten.

EU-dommen tager i øvrigt kun stilling til EU-støttesager. Dommen nævner ikke noget om de rent nationale kontroller vedrørende dyrevelfærd, pesticider mv., som oftest gennemføres sammen med KO-kontrol.

"Heldigvis har vores kontrollører meget sjældent problemer med at komme på uanmeldt kontrol. Det er en tillid, vi værner om. I langt hovedparten af vores kontroller er der en god dialog mellem landmand og kontrollør", siger Henrik Vorgaard.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle