I 37 kystvandoplande er der i år krav om at så obligatoriske efterafgrøder. Nu har styrelse udsendt vejledning for, hvordan man som landmand skal forholde sig til kravet.
En ny vejledning fra Landbrugsstyrelsen er nu klar til den gruppe af landmænd, som i løbet af de næste uger bliver påtvunget som et krav fra staten om at så efteragrøder.
Det drejer sig om landmænd, der har jord i de 37 kystvandoplande spredt over hele landet, hvor man ikke nåede helt i mål med de målrettede efterafgrøder, da der blev søgt om det i foråret.
Efter ansøgningsrunden fra foråret, var der blevet søgt om målrettede efterafgrøder til et areal på over 350.000 hektar, men samlet udestod der stadig et indsatsbehov svarende til 22.250 hektar målrettede efterafgrøder.
I den nye vejledning til de såkaldt obligatoriske målrettede efterafgrøder oplyser Landbrugsstyrelsen, at de væsentlige ændringer siden sidste år, hvor der også udestod et obligatorisk efterafgrødekrav er, at kvotereduktionen er nedjusteret for udskudt så-tidspunkt.
Det er en henvisning til, at "straffen" for at så efterafgrøder senere end fristen 20. august er nedsat.
Fra i år bliver det højeste træk, man kan få, i det efterfølgendes års gødningskvote for efterafgrøder sået efter fristen, nu på 48 kg N pr. hektar mod tidligere 65 kg N pr. hektar.
Kort over kystvandoplande med obligatoriske efterafgrødekrav i 2022. Kort: Landbrugsstyrelsen
Myndigheder regner med brakkrav næste år
Den anden væsentligste ændring i vejledningen til det obligatoriske efterafgrødekrav, som Landbrugsstyrelen nævner, viser i øvrigt, at myndighederne forventer, at brakkravet på fire procent kommer til at gælde i 2023.
Fra Landbrugsstyrelsen lyder det nemlig, at man som landmand kan lade sine efterafgrøder blive på arealet og anvende det som brak til at opfylde "GLM 8-kravet i 2023."
GLM 8-kravet er kravet om fire procent brak, som EU for nylig gav EU's medlemslande mulighed for at udskyde til 2024, men som intet altså endnu tyder på, vil blive udskudt i Danmark.
