Styrelse sænker krav til lavbundsjorde for at sparke gang i projekter

Alene i år er der afsat 375 millioner kroner til lavbundsprojekter, som kan bidrage til den grønne omstilling ved at udtage kulstofrige lavbundsjorder.

Nu bliver det igen muligt for kommuner og lokale afdelinger i Naturstyrelsen at trække i ét af de helt store håndtag i den grønne omstilling af landbruget. Siden i fredags har de nemlig kunne søge om pengene fra efterårets landbrugsaftale til udtagning af lavbundsjord.

"Vi har arbejdet på at lave en mere fleksibel støtteordning, så endnu flere projekter kan komme i gang. Det betyder blandt andet, at vi i højere grad vurderer, om projekterne i sin helhed giver den rigtige klima-effekt for pengene", siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Mette Hyldebrandt-Larsen i en pressemeddelelse.

Derfor er det ikke længere et krav, at 75 procent af den jord, som indgår i projekterne skal have et kulstofindhold over seks procent. Selvom en enkelt mark i et projekt har et lavere kulstofindhold, kan det nemlig i nogle tilfælde give god mening at gennemføre projektet alligevel, hvis resten af projektet leverer høje reduktioner.

"Det centrale er, at vi gør det lettere at udtage flere kulstofrige lavbundsjorde, og samtidig holder omkostningerne nede, for hvert ton CO2 der spares", siger enhedschef Mette Hyldebrandt-Larsen.

Våd jord bremser udledning af CO2 

Når kulstofrige lavbundsjorde udtages, betyder det i praksis, at de bliver gjort vådere, og at landmanden stopper med at dyrke dem. Det reducerer tilførslen af ilt til jorden. Og uden ilt fra luften sker nedbrydningen af jordens kulstofindhold langsommere eller ophører helt. På den måde udledes der færre drivhusgasser.

"Jo mere kulstof der er i jorden, desto større er potentialet for at reducere udledningen af drivhusgasser. Derfor vil det variere fra mark til mark, hvor stor CO2-besparelsen bliver. De 375 millioner kroner, som kan søges i år, kan give en potentiel reduktion på op til cirka 42.000 ton CO2 årligt", siger Mette Hyldebrandt-Larsen.

De 375 millioner kan søges på to ansøgningsrunder nu, eller når 2. ansøgningsrunde åbner til sommer. Pengene går både til forundersøgelser, der skal afklare, om projekterne kan lade sig gøre i praksis, kompensation til landmændene og til selve etableringen af lavbundsprojekterne.

Faktaboks

Udtagning af lavbundsjorde

  • Der i alt afsat cirka 1,2 milliarder kroner til lavbundsprojekter gennem Landbrugsstyrelsens støtteordning frem til 2027. Det afsatte beløb er EU-medfinansieret. Udover at bidrage med CO2-reduktion bidrager projekterne også med at reducere kvælstof og forbedre naturen.
  • I år kan pengene kan søges fra den 4. marts til den 10. maj og igen fra den 10. juni til den 30. august. Landets kommuner og Naturstyrelsen er ansøgere på ordningen, men projekterne kan laves på private landmænds jord.
  • Der findes flere forskellige ordninger til udtagning af lavbundsjorde. Det er ambitionen i "Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug", at der skal udtages 100.000 hektar lavbundsjorde inklusiv randarealer.
  • Aftalen blev vedtaget i oktober 2021 af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle