Styrelse tav om misforståelse: Landmand frifundet i retten

Landmand troede, at han kunne fortsætte med at bruge bindestald, mens hans klage blev behandlet ved Fødevarestyrelsen. Det kunne han ikke, men det gjorde styrelsen aldrig klart for ham.

En 64-årig økologisk landmand fra Thy troede, at hans klage til Fødevarestyrelsen havde opsættende virkning, og derfor fortsatte han med at bruge bindestald, selvom den tilladelse var blevet taget fra ham.

Fødevarestyrelsens kontrollører rettede ikke manden i misforståelsen, og derfor fortsatte landmanden med at bruge bindestald, hvilket gav ham en retssag på halsen.

Det skriver Nordjyske Thisted Dagblad.

Men fordi Fødevarestyrelsen ikke rettede misforståelsen om den opsættende virkning, selvom de vidste, at landmanden troede, det var sådan, blev landmanden frifundet for den del af tiltalen.

Sagens dommer valgte derudover at rette en kritik af styrelsen for dens håndtering, ligesom en kontorchef, der vidnede, beklagede, at man ikke havde informeret landmanden bedre.

Den 64-årige landmand, der har 69 dyr, blev dog idømt en bøde på 8.000 kroner pga. for lidt strøelse hos dyrene. 

Landen fik desuden sin autorisation til at drive økologisk landbrug tilbage.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle