Styrelse: Vi har overopfyldt målet

Vi er ikke bagud med udbetalinger, men er tværtimod tre uger foran, skriver Landbrugsstyrelsen.

Selv om en række sjællandske landmænd venter på deres landbrugsstøtte, er det langt fra det generelle billede. Tværtimod havde 97 pct. af landmændene i starten af januar fået både grundbetaling og grøn støtte. Det er bedre end i 2017, tre uger tidligere end målsat og på trods af et efterår med besparelser og en stor fyringsrunde. Det oplyser enhedschef Lene Sørensen.

Hos økologerne havde 71 pct. fået økologisk arealtilskud i uge 2 2019 mod 52,5 pct. sidste år.

For plejegræs gælder, at 83,7 pct. af modtagerne havde fået støtten i uge 2 mod 78,4 pct. i 2018.

»Landmænd, som mangler at få udbetalt støtte og står i en kritisk situation i forhold til banken, er velkommen til at kontakte arealtilskud@lbst.dk. Landbrugsstyrelsen kan derved sende en tilkendegivelse om støttebeløbet, som landmanden kan tage med til banken«, oplyser styrelsen som ’bonusinfo’ til LandbrugsAvisen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle