Sukkerreform koster Danisco kvart milliard

EU-kommissær Mariann Fischer Boels store sukkerreform fra Bruxelles kan mærkes gevaldigt på Daniscos sukkerfabrikker.

Indtjeningen og omsætningen er stærkt faldende.

Danisco har i de første tre kvartaler i regnskabet mistet 638 mio. kr. i omsætning i sukker-divisionen på grund af EU's sukkerreform.

Omsætningen i sukkerdivisionen lander på 5,2 mia. kr.

Samtidig barberer reformen - som ventet - indtjeningen før renter og skat ned fra 654 til 410 mio. kr. i perioden.

Danisco har blandt andet måttet betale en omstruktureringsafgift på 105 mio. kr. til EU.

Reformen er dog ikke rent skidt for Danisco. I meddelelsen til Fondsbørsen forventer Danisco at tjene over 400 mio. kr. i løbet af 2007 og 2008 på salg af sukkerkvoter.

For hele Danisco som sådan er der en fremgang på 80 mio. kr. på bundlinien. Den positive udvikling skyldes hovedsageligt særlige poster i regnskabet og aktiebaseret aflønning.

Udviklingen i tredje kvartal får Danisco til at opjustere forventningerne til den samlede indtjening i regnskabsåret fra et sted 'omkring' en mia. kr. til 'i overkanten' af milliarden.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle