Sund fornuft og godt landmandskab - hvor er det henne?

'Ordet er Frit' skrives af et fast panel. Det skrevne er udtryk for skribentens egen holdning.

Af Inger Skamriis, formand, Familielandbruget Vendsyssel

Høsten står for døren – nej, det gør den ikke her først i marts, men før vi får set os omkring, er det lige straks 20. august. Sandsynligvis vil der igen i år være en del landmænd – især heroppe mod nord - der ved den tid vil sidde og tælle på knapperne og vende fordele og ulemper, med valget, om kornet skal blive modent og høstes, når kernen er klar hertil, eller de igen i år skal høste vådt og umodent korn for at efterkomme kravene om målrettede efterafgrøder.

Vådt korn som efterfølgende skal nedtørres – med øget CO2-udledning til følge – stik imod den grønne omstilling og sund fornuft. Vel vidende, at kvælstofoptaget er mindre ved senere såning, håber jeg snart, at reglerne bliver vurderet med sund fornuft, så godt landmandskab kan få bedre kår.

I Vendsyssel har vi gennem mange år plantet mange læhegn, vores incitament har været at ’holde vores agerjord hjemme’ og udgå sandfygning på de nysåede marker om foråret. Vi har også haft fornøjelsen af at se, hvordan fasaner, harer, råvildt m.m. har nydt godt af læ og ly fra beplantningen.

Mange læhegn er så gamle, at der også ligger rådne grene og kviste på jorden til gavn for insekter m.m. Synet af veletablerede læhegn glæder de mange turister og gæster, som vi har med på tur gennem marken, og det er et syn, som taler til den almene danskers hjerte og forstand. Som landmænd er vi stolte over at have gjort noget godt og fornuftigt for naturen, længe før det blev moderne.

Vores læhegn står som nyttige rækker med god natur. De tæller bare ikke med i vores markblokke – hvorfor ikke? Det burde de kunne komme til, for læhegnene er naturtiltag, som er etableret, før det blev moderne i regeltyranniet, og det burde lovgiverne påskønne. Læhegnene er etableret med udgangspunkt i godt landmandskab for at undgå sandfygning - med den sidegevinst, at jordtemperaturen også kunne bedres med læ, og fornøjelsen af at kunne se vildtet trives side om side med landbrugsdriften.

Med de nye regler kan de gamle læhegn komme til at tælle med i vores ansøgningsareal, hvis vi rydder dem og søger om at få arealet lagt til markens areal. Og så kan vi etablere nye hegn, som forbliver i arealberegningerne, fordi de er nye. Det er regeltyranni, så det vil noget. Vi mister gode gamle hegn, som indeholder god natur, det koster brændstof og udledning af CO2 at få dem fjernet, og derefter varer det mange år, inden der igen er lige så gode kår for dyr og insekter i det nye hegn.

Hvor er den sunde fornuft og det gode landmandskab?

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle