Svag pil op til vigtig mejeriauktion - for tredje gang i træk

Der var atter svagt positive takter på GDT-auktionen.

For tredje gang i træk lød salgspriserne på svage stigninger, da der blev afholdt auktion på Global Dairy Trade.

Den new zealandsk-baserede netauktion, hvor en række af verdens største mejerier, herunder danske Arla, samt fødevareproducenter mødes for at handle blandt andet mælkepulver og smør i store mængder, bød nemlig på en stigning på 0,5 procent i de opnåede salgspriser.

Blandt produkterne var det skummetmælkspulver (SMP) og løbekasein, der trak priserne op, mens især cheddar faldt.

Det samlede GDT-indeks, som er det samlede indeks for, hvor priserne ligger, endte på 1.015. Et lettere forbedret niveau siden starten af året. I januar lød indekset på 904 - og sidste år i oktober på 898.

WMP: uændret på USD 3.133/ton
SMP: +2,4 pct. til USD 2.743/ton
AMF: +0,8 pct. til USD 5.065/ton
Smør: -0,4 pct. til USD 4.105/ton
Cheddar: -2,2 pct. til USD 3.636/ton
Løbekasein: +3,6 pct. til USD 6.916/ton.

Resultatet for laktose blev ikke frigivet, og BMP blev ikke udbudt.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle