Den globale handel med mejerivarer i første kvartal af 2017 var kun 1 pct. højere end sidste år, ifølge analytikere i Melbourne-baserede Fresh Agenda. De samlede mængder for kvartalet lå endda under den tilsvarende periode i 2015 og 2014. Det skriver Dairy Industry Newsletter.
Verdens WMP-eksport (sødmælkspulver) faldt, dog var der spredt vækst i eksporten til Kina / Hong Kong. Eksporten til Mellemøsten, hvor køberne stadig var ramt af lave oliepriser, var lavere.
Den samlede SMP-eksport (skummetmælkspulver) er steget i forhold til svage niveauer tidligere på året, med et løft i EU’s eksport i marts.
Efter at den globale osteeksport i februar faldt for første gang i 10 måneder, lå forsendelserne i marts 8,6 pct. over sidste år.
Eksporten af fedtstoffer svækkedes generelt, da EU-forsyningerne faldt og hjemmemarkederne blev prioriteret - det siges at EU’s lagre er historiske små.
Relaterede artikler
Kommentarer