Svarer taget let på tabet af arbejdspladser

Af Antoni Stenger, formand, Sønderjysk Familielandbrug

Jeg kan i hvert fald under ingen omstændigheder se, at det kan blive en høj, ensartet afgift. Det vil sende 20 procent af landbrugene direkte i konkurs, og det vil slet ikke være i overensstemmelse med regeringsgrundlaget. Jeg kan godt være bekymret over, hvor let Svarer tog på tabet af arbejdspladser. Vi kan jo bare se på, hvor mange der stadig er ledige efter lukningen af slagteriet i Sæby.

Jeg synes, mange politikere virker til ikke at have gjort sig konsekvenserne af en afgift klar. Derfor kan rapportens forsinkelse måske være en fordel, da vi har haft tid til en mere kvalificeret debat. Mange kan se, at det vil være at rette bager for smed at straffe særligt kvægsektoren i stedet for at se på fossile udledninger. Det er jo tåbeligt at lukke en mælkeproduktion, der udleder 1 kg CO2 pr kg. mælk, mens snittet på verdensplan er 2,5 pr kg. mælk.

Og så vil jeg gerne opfordre til ikke at tale demonstrationer, mens der forhandles. Det er ikke den rigtige vej at gå. Der hviler et stort ansvar på Søren Søndergaard i forhandlingerne, men det er han også den bedste til at løfte.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle