Svensk dyreaktivist dømt for at overfalde landmand - straffen er en "hån", mener landmanden

Overfald på minkavler i Sverige udløser 20 timers samfundstjeneste - en hån, mener avleren, der blev overfaldet.

En dom på 20 timers samfundstjeneste vækker stor kritik i Sverige, hvor en minkavler i 2017 blev overfaldet af dyreaktivister.

Minkavleren og hans søn blev sprayet i ansigtet med rød maling, ligesom avleren fik flækket læben og smadret sine briller af en større samling maskerede aktivister, der løb ind på farmen.

Det skriver Göteborgs-Posten, der også har billeder fra overfaldet, som du kan se via linket.

Bag overfaldet står en tidligere dømt dyreaktivist fra den militante gruppe Djurfront, og aktivisten har domme for både vold og ildspåsættelse bag sig.

Udover overfaldet på minkavleren blev aktivisten dømt for at have chikaneret to andre i landbrugsindustrien ved at ringe et stort antal gange til dem om natten, og det udløste 20 timers samfundstjeneste.

"Det er latterligt lave straffe. Det er en hån. Disse aktivister ødelægger livet for familier og virksomheder. Det er terror, det, de laver - overalt i Sverige. Og så er der ingen straf", siger den omtalte minkavler Niclas Pettersson til GP.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle