Svensk høstprognose: 2020 ser ud til at blive et godt år

Den svenske grovvaregigant Lantmännen forventer en høst på størrelse med sidste år - 6,1 mio. ton.

Det ser ud til at blive en fornuftigt høst i Sverige, spår grovvareselskabet Lantmännens i deres høstprognose for 2020.

Forventninger til den årlige høst af korn, oliefrøafgrøder og bælgfrugter lander på 6,1 millioner ton. Det er på niveau med sidste års høst, og lidt over det femårige gennemsnit.

"Vi forventer en god høst i Sverige i år, både hvad angår volumen og kvalitet, selvom der vil være regionale forskelle", siger Mikael Jeppsson, leder af kornenheden i Lantmännen i en pressemeddelelse.

I 2019 blev den samlede kornhøst anslået til netop 6,1 millioner ton. Det er 15 procent højere end gennemsnittet de sidste fem år, og hele 88 procent mere end tørkeåret 2018.

Mere havre - mindre byg

Især nedbørsmængderne har varieret hen over landet, hvorfor der forventes regionale forskelle på høstudbyttet med størst udbytte i nord.

I år har de svenske landmænd valgt at så mere havre, og mindre byg, hvilket ifølge Lantmännen skyldes en lavere efterspørgsel - især lukkede barer og restauranter har begrænset ølsalget og dermed efterspørgslen.

Vil øge Sveriges egen produktion 

Lantmännen har dog et ønske om, at øge den indenlandske produktion, så man kan sikre fødevareproduktionen og svensk selvforsyning. 

Det meddeler grovvareselskabet, der især i lyset af tørken i 2018, hvor høsten blev meget mindre og man måtte importere korn, og efter coronakrisen, der også i Sverige fik flere til at hamstre.

"Det er yderst vigtigt at sikre en god fødevareforsyning, især i krisetider. Dermed er årets høst mere væsentlig end nogensinde, og vi som virksomhed, og vores medlemmer - svenske landmænd - har et vigtigt socialt ansvar", siger Per Lindahl, formand for Lantmännen-bestyrelsen i en pressemeddelelse.

"Vi burde øge andelen af ​​svensk-producerede fødevarer", tilslutter Per Olof Nyman, Lantmännens koncernchef og CEO, sig.

I tørken i 2018 gik Sverige fra at være en nettoeksportør af korn til nettoimportør. I de gode høstår er eksport af korn en større og større forretning for Lantmännen, der eksporterer til resten af Europa, Nordamerika og Nordafrika.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle