Svensk korn har i år rekordlavt indhold af fusariumtoxiner

Kun i to tilfælde - i havre - var indholdet af DON over grænseværdien for fødevarer.

Det svenske korn er i år så godt som fri for svampetoxiner.

Den svenske brancheforening Foder & Spannmål har taget næsten 5.000 prøver og målt på indholdet af mykotoxiner og kun i to tilfælde - i havre -  var indholdet af DON over grænseværdien for fødevarer, skriver netavisen Jordbruksaktuellt.

Brancheforeningen startede med at udtage prøver i 2011, og i år er forekomsten rekordlav.

Brancheforeningen har dog konstateret andre uvelkomne gæster i kornet. I mange kornpartier er der nemlig fundet grønskud og ukrudtsfrø samt i slutningen af høstsæsonen mørkere kerner forårsaget af svampen Cladosporium.

På grund af høstsæsonens ekstreme vejr er der øget risiko for angreb af svampe og skadedyr i korn på lager, og foreningen opfordrer landmændene til at være endnu mere ophyggelige med at tilse kornet.

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.