Svenske mælkeproducenter kritiserer ny klima-afregningsmodel fra Arla.
Skævvridende og med til at fremelske en industriel-baseret produktion. Sådan lyder kritikken fra et stort antal svenske Arla-kredse af den incitamentsafregning, der skal belønne klimatiltag, som mejeriselskabet lancerer om bare to måneder.
Det skriver det svenske branchemedie ATL ifølge Agriwatch.
Her kritiserer svenske Arlas andelshavere den model, der skal aflønne mælkeproducenterne for at tage flere og hurtigere klimaskridt på deres bedrifter og dermed medvirke til at nå mejerikoncernens klimamål frem mod 2030.
Støttet af 14 ud af 17 kredse
Konkret har 14 ud af 17 kredse i koncernens andelsdemokrati støttet et forslag med titlen ”en bæredygtighedskompensation, der ikke er bæredygtig”, skriver ATL.
De svenske producentkredse er blandt andet utilfredse med, er at marker med flerårige græsarealer ikke tæller positivt for i klimapoint - mens majsdyrkning er gavnligt i modellens foder- og proteineffektivitet. Kritikerne mener, at græsarealer eller de skovarealer, som mange af dem også har, binder kulstof, samt gavner biodiversiteten.
Den svenske mælkeproducent, Anna Iletorp, der i mange år har været folkevalgt i Arla-systemet og derudover har været en af tre svenske repræsentanter i koncernens Sustainable Working Group, siger:
- Når mine kolleger kontakter mig og fortæller mig, at de får bedre resultater i bæredygtighedskompensationen, hvis de fjerner 20 hektar naturlige græsarealer, ja, så tror jeg på dem, siger altså Anna Iletorp.
Arla afviser i et svar, at der skulle være tale om en sådan skævvridning.
/rost
