Årets svineelev har overtaget fars bedrift og fordoblet opformering med nabo

På opformeringsbesætningen Fårtoft Østergaard på Nordmors er besætningen faldet for AP2 et par gange.

Derfor gav det rigtig god mening for Bertel Bovbjerg, der formelt overtog sin fars bedrift ved årsskiftet, at række ud efter sin nærmeste nabo Poul, der hidtil har haft full-line-produktion på basis af 700 søer.

»Som opformeringsbesætning er sundhedsstatus det vigtigste. Derfor har jeg haft interesse i, at min nabo også havde en ren besætning. Da han tidligere havde spurgt, om jeg ville leje nogle af hans stalde, tænkte jeg, om vi kunne samarbejde om noget opformering«, fortæller Bertel Bovbjerg.

Som sagt så gjort, og sammen har naboerne stiftet et produktionsselskab med Bertel som direktør og ejer af to tredjedele af selskabet, der lejer staldanlæg og driver opformering med 1.250 søer.

»Pouls besætning var ramt af AP2, så der var planlagt en sanering. Tre uger før dyrene skulle ud, bliver min besætning også ramt af AP2, så nu er jeg glad for, at vi har lejet en tredje soejendom, hvor vi først har bygget besætningen op hos Poul og siden hos mig«, siger den 28-årige svineproducent om den uheldige indledning for det fælles samarbejde.

Da jeg var ung, var jeg mest interesseret i mink

Bertel Bovbjergs far havde både grise og mink. De første mange år foretrak Bertel at arbejde med mink, men det ændrede sig efter en praktik på en svinegård.

Bertel Bovbjerg gik oftest fra sine forældres stuehus over gårdspladsen til minkstaldene. Det skete ikke så tit, at han gik i stalden til grisene, da han var ung.

»Jeg har altid været klar over, at jeg ville arbejde i landbruget, men jeg har bare ikke vidst, hvilke retning jeg ville. Det var først efter en HHX-uddannelse og starten på en studenterlinje på Vejlby Landbrugsskole, at jeg valgte grise, efter jeg kom i en kort praktik hos en avler på Sydmors«, fortæller Bertel Bovbjerg og fortsætter:

»Jeg kom da i svinestalden derhjemme, men jeg kan huske, det irriterede mig, at jeg skulle klæde om hver gang, jeg skulle derind. Jeg hjalp til med vask, og jeg vidste knap nok, hvordan man kastrerede grisene. Jeg overvejede en overgang, om jeg skulle have mink. Det var i den periode, da der var gode skindpriser«.

Sådan kom det som bekendt ikke til at gå, og praktikperioden blev siden suppleret med et par år ekstra som elev hos samme avlsbesætning.

»Det appellerede til mig, at man jagtede gode avlsresultater, og samtidig var der bare en fed holdånd på gården«, fortæller han.

Det økonomiske aspekt havde Bertel Bovbjerg også i baghovedet, da han skulle vælge retning. Foruden økonomiske fag på handelsskolen kiggede han også sin far over skulderen, og der kunne han se, hvilke driftsgrene der kunne tjenes penge på.

»Derfor kom det også til at ligge i baghovedet, at jeg måske kunne komme til at overtage min fars gård på et tidspunkt«, siger Bertel Bovbjerg.

Bertel Bovbjerg har trods sin korte tid i erhvervet været godt omkring.

Hans bror, Henrik Bovbjerg, fik ham med i Bovbjerg Genetics som direktør, der er en opformeringsvirksomhed på basis af Topigs Norsvin, men da hans far var moden til et generationsskifte, foretog Bertel efter mange overvejelser et skifte.

»Jeg valgte at overtage herhjemme, fordi jeg dermed kunne få hånden på kogepladen frem for at være en blandt flere ejere i Bovbjerg Genetics. Jeg valgte at beholde DanBred-genetik, fordi det er mere afsætningssikkert«, fortæller Bertel Bovbjerg for at undgå forvirring om hans ståsted for svinegenetik.

Med den nylige sanering i baghovedet er Bertel Bovbjergs fokus for tiden rettet mod at få opbygget avlsbestanden igen - og få fat i nye kunder.

»Vi skal nok få udsolgt igen af polte. Salget kommer stille og roligt, men for mig som nyetableret er det vigtigste at få nedbragt min gæld. Jeg har ikke en drøm om at blive større end nu. I de næste fem år handler det om at få en god og stabil drift og så fjerne noget gæld«, siger Bertel Bovbjerg.