Ødemsyge kan blive uventet dræber ved udfasning af zink
Over 40 nye danske besætninger blev diagnosticeret med ødemsyge i 2018 ud fra indsendte prøver til diagnostik. Med stramninger på antibiotika- og zinkforbruget, er det muligt at flere landmænd vil opleve ødemsyge i besætningen.

Det er muligt, at det nuværende besætningsantal med diagnosticeret ødemsyge kun er toppen af isbjerget.

En langt større andel af besætninger kan reelt have ødemsyge hos klimagrisene uden at vide det, fordi sygdommen kan eksistere "i det skjulte" på grund af blandt andet fodringsmæssige omstændigheder.

Dyrlæge Anne Mette Strunz fra det veterinære medicinalfirma Hipra forudsiger en stigende tendens af diagnosticerede tilfælde af ødemsyge som konsekvens af udfasningen af zink.

Fjernelsen af zink kan medføre en øget forekomst af de E. coli bakterier, som udskiller det giftige toksin, så kliniske symptomer på ødemsyge opstår i besætninger, der ellers ikke har oplevet ødemsyge tidligere.

Læs også: Driftsleder: Fjernelse af zink gav udbrud af ødemsyge

Sådan skjuler ødemsyge sig i besætningen

Ødemsyge kan ramme på et varierende tidspunkt efter fravænning og helt frem til slagt, og skyldes E.coli bakterier, som producerer et verotoksin under navnet Vt2e.

Selvom ødemsyge har karakteristiske symptomer hos klimagrisene, er det ikke en selvfølge at disse kommer til udtryk, hvis besætningen er smittet.

Kliniske symptomer er typisk manglende ædelyst, balanceforstyrrelser, og hævelser i øjenlåg og i panden.

Akut syge grise med ødemsyge lægger sig ofte på maven inde i stierne med forbenene placeret ned langs siden eller viser symptomer, der minder meget om hjernehindebetændelse.

Besætninger, der aldrig har fået diagnosticeret ødemsyge, kan reelt set godt være smittet alligevel.

Anvendes zink, flokmedicinering med antibiotika, restriktiv fodring eller skånefoder i perioden efter fravænning kan dette lægge låg på ødemsygen, så sygdommen kun viser sig subklinisk.

Subklinisk vil sige, at grisene ikke viser tydelige tegn på sygdom, men alligevel er påvirket i et eller andet omfang.

Driftsleder: Fjernelse af zink gav udbrud af ødemsygeSvin Tirsdag 17. september 2019 · 08:31

Symptomer på et subklinisk stadie er primært nedsat tilvækst, uens grise og en mindre grad af utrivelighed.

"Flere og flere besætninger bliver opmærksomme på, at de har "skjult" ødemsyge. De besætninger, der ikke opdager det, mister løbende penge og sundhed i produktionen.", siger Anne Mette Strunz.

"Jeg møder mange besætningsejere eller medarbejdere, der ikke er bekendt med ødemsyge-problematikken. I takt med stramninger på antibiotikaforbrug, udfasning af zink og pres på produktionssystemet for at opnå et maksimalt økonomisk output pr. gris, er ødemsyge blevet en tilbagevenden sygdom.", uddyber hun.

Vaccination er en mulighed

Sygdommens dødelighed er varierende, men under akutte udbrud af ødemsyge kan dødeligheden komme helt op på 20 pct.

Dyrlæge Anne Mette Strunz forklarer, at undersøgelser viser, at den subkliniske/skjulte ødemsyge kan føre til omkring tre kg reduceret tilvækst fra fravænning til slagt.


Overlevende grise fra et udbrud vil typisk være mærket af sygdommen efterfølgende, hvilket er et yderligere økonomisk og produktionsmæssigt tab.

Ødemsyge er derfor en sygdom, der skal tages alvorligt og koster penge for svineproducenten, og her er vaccination en af mulighederne for forebyggelse.

Der eksisterer to tilgængelige vacciner mod ødemsyge på det danske marked: Vepured fra Hipra og Ecoporc Shiga fra Ceva.

"Hver måned bliver ca. 4-5 nye besætninger diagnosticeret med ødemsyge på svinelaboratoriet i Kjellerup. Et slag på tasken er, at 1-2 af disse besætninger vælger at starte en vaccination.", siger Anne Mette Strunz.

Hun mener, at størstedelen af smittede besætninger i stedet prøver at styre ødemsygen ved forebyggende tiltag som zink, skånefoder, syre og antibiotikabehandling.

Denne forebyggelsesmetode er dog i fare, når der efterhånden kommer flere og flere stramninger på nogle af disse tiltag, fx reduceret antibiotika- og zinkforbrug.

Samtidig er der omkostninger forbundet med restriktiv fodring og skånefoder til klimagrisene, fordi grisene ikke kan udnytte deres fulde potentiale i forhold til tilvækst.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle