»Det tager tid at lave ammesøer, men det er indsatsen værd«, siger Flemming Jørgensen. I 2017 skiftede han fra konventionel til økologisk svineproduktion. Foto: Morten Thomsen.Det er ikke alle økologer, der har lige stor succes med at lave ammesøer, men for Flemming Jørgensen, Skive, er det blevet rutine.
Han og de to medarbejdere, Jane og Marius, får i hvert fald mere end 9 ud af 10 søer til at acceptere deres nye smågrise, når de laver ammesøer.
»Vi laver fast to ammesøer pr. 14 dages hold, som hos os er på 17-18 søer«, forklarer han.
Dødeligheden før fravænning er en udfordring i mange økologiske besætninger. I januar kvartal lå den lige under 20 procent hos Flemming Jørgensen, og den ville have været højere uden ammesøer.
Han har også et lille fif, der lettere får ammesoen til at acceptere nye pattegrise: Når den bliver lukket inde i hytten med sine nye pattegrise, får den samtidig to økologiske guldøl i truget.
Det tager toppen af en eventuel nervøsitet hos soen, så pattegrisene lettere får lov at die.
Zig-zag avl
Chancen for at få soen til at acceptere nye pattegrise er større, hvis soen har et roligt temperament. Derfor er temperament en vigtig parameter, når Flemming Jørgensen vælger, hvilke søer han skal avle på i sit zig-zag avlsprogram.
Han holder fast i DanBred-avlsdyr efter at have prøvet 40 polte fra Topigs Norsvin for at kunne sammenligne.
»De fleste Topigs Norsvin søer har fået tre læg nu, men ligger fortsat mellen en halv og en levendefødt gris lavere end mine andre søer«, forklarer Flemming Jørgensen.
Ingen halebid
Da Flemming Jørgensen var konventionel svineprocent, havde han af og til problemer med halebid trods halekupering.
Derfor var han nervøs for, om han ville få problemer, når han som økolog ikke længere kunne kupere haler.
»Det har faktisk ikke været et problem«, siger han i dag.
Halebid kan selvfølgelig forekomme, men det kan også relativt let bringes til ophør, blot man skrider ind, straks man ser det.
Indsatsen er først og fremmest at rulle jernkæder ned, der hænger klar til formålet. Det hjælper også at smide et halvt juletræ ind i stien. Dernæst bruger han eller en medarbejder lidt tid på at observere grisene i stien, finde synderen, der bider og fjerne den fra stien.
At halebid ikke er et stort problem, tilskriver han, at smågrisene har adgang til både halm og grovfoder og desuden har mere plads end i en konventionel produktion.
Kommentarer