Østjyder kåret som årets afprøvningsværter
Årets afprøvningsværter for Seges er kåret.

Lasse Eriksen og Jens Boje, BE Landbrug, blev i dag kåret som årets afprøvningsvært til Viden på Tværs i Herning. 

De har gennem de sidste otte år haft en række forsøg i deres bedrift om Duroc kontra Pietrain som ornerace, om fosforbehov til slagtesvin, om foderstrategier og aktuelt om vandforbruget kan forudsige sygdomsudbrud i en besætning. 

Lasse Eriksen og Jens Boje indrømmer, at de er blevet lidt afhængige af at være forsøgsværter.

"Det er et frisk pust udefra at få besøg af medarbejderne fra Seges, og vi bliver virkelig holdt fast i, at alle notater skal være 100 procent korrekte", lyder det fra de to slagtesvineproducenter, der årligt leverer 38.000 slagtesvin til Danish Crown. Alle smågrise får de leveret fra samme sohold. 

Afprøvningsværter er bedrifter, der får lov til at prøve forskellige nye metoder af.

Emneord Viden på tværs 2020

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle