Sponsoreret af MSD Animal Health
”I dag skal vi lige have taget en sokkeprøve”
Men hvad er det egentlig for nogle bakterier, laboratoriet leder efter i sokkeprøverne, og hvilken skade gør de? Få overblikket her.

Fjollet ser det ud, når den mere eller mindre stivbenede dyrlæge løber hækkeløb over sti-adskillelserne for at finde diarré-klatter at sjokke i med den hvide overtrækssok på gummistøvlen. Og formålet står sædvanligvis klart: Er årsagen til diarré-problemerne af bakteriel karakter, hvor antibiotika-behandling i nogle tilfælde kan være en nødvendig del af løsningen?

Se evt. denne video for udtagning af sokkeprøver.

Sædvanligvis indeholder sokkeprøve-laboratoriesvaret en bestemmelse af forekomsten af de bakterier, der oftest er årsag til diarré i danske klima- og slagtesvinestalde. Det drejer sig om Lawsonia, B. pilosicoli og to typer af E. coli (F4 og F18).

”Dermed kan en sokkeprøve også bruges som værktøj til at afdække, om der kan være penge at hente i en ændret kontrolstrategi.”

 

Analysemetoden kaldes qPCR (quantitative polymerase chain reaction) og involverer flere forskellige processer på laboratoriet. Helt konkret bestemmes mængden af hver bakterietype i et gram gødning. Kendskab til mængden er en fordel, idet stigende bakterie-mængder, i hvert fald for Lawsonia, er fundet relateret til en nedsat produktivitet. (se evt. ”Lawsonia - ryger din fortjeneste i gyllekummen?”).

Dermed kan en sokkeprøve også bruges som værktøj til at afdække, om der kan være penge at hente i en ændret kontrolstrategi. Læs mere om de enkelte bakterie-typer og hvad du kan gøre ved dem herunder.

Lawsonia

Lawsonia intracellularis (L. intracellularis) er en stav-formet, til tider let krøllet, bakterie, der inficerer den sidste del af grisens tyndtarm og første del af tyktarmen. Den kan ikke formere sig ved egen hjælp og invaderer derfor grisens tarmceller for at udnytte disses ressourcer. Denne invasion og senere opformering til talrige Lawsonia-bakterier påvirker tarmcellerne, så de deler sig eksplosivt og gør tarmslimhinden tyk. Så tyk, at den i værste tilfælde kan komme til at ligne en cykelslange. Infektionen nedsætter tarmcellernes optag af næringsstoffer, hvilket kan nedsætte grisens tilvækst og øge foderforbruget med helt op til 30%. Lawsonia-infektion kan resultere i grålig diarré, men gør det langt fra altid. Det er muligt at kontrollere Lawsonia ved vaccination.

Sponsoreret MSD Animal Health

Mikroskopi-billede: Lawsonia-bakterier (ved pile) har invaderet celler i det øverste lag af tarmslimhinden. Billede fra bogen ’Diseases of Swine’ af Zimmermann m.fl. (2012).

B. pilosicoli

Brachyspira pilosicoli (B. pilosicoli) er en spiral-formet bakterie, der inficerer blind- og tyktarmen hos grise. Her kan den give anledning til grødagtig diarré, forringet foderforbrug og nedsat tilvækst. I modsætning til Lawsonia vides der dog langt mindre om, hvor meget produktiviteten nedsættes og ved hvilket niveau. Ligesom Lawsonia kan B. pilosicoli dog påvirke tilvæksten negativt, uden at grisen nødvendigvis har diarré. B. pilosicoli er i familie med Brachyspira hyodysenteria, bedre kendt som svinedysenteri, der næsten er udryddet i Danmark. Symptomerne på svinedysenteri er typisk meget voldsommere med blodig diarré og store tilvæksttab primært i slagtesvineperioden. Der er endnu ikke udviklet  vacciner mod hverken B. pilosicoli eller svinedysenteri.

E. coli

Escherichia coli (E. coli) er en stav-formet bakterie, der kan være årsag til flere forskellige sygdomsbilleder hos grise, herunder neonatal diarré og diarré efter fravænning, ødemsyge, blodforgiftning og yverbetændelse. Det hyppigste sygdomsbillede er gul-/grålig, vandig diarré forårsaget af colibakteriernes toxin-produktion i tyndtarmen, hvilket ændrer vand- og elektrolyt-balancen. Derudover nedsættes tyndtarmens indvendige overfladeareal, så optaget af næringsstoffer falder. En nedsat daglig tilvækst på 100 g/dag er fundet hos diarré-ramte grise efter smitte med høje mængder sygdomsfremkaldende colibakterier. E. coli klassificeres på baggrund af overfladeproteiner, hvor ’F4’ og ’F18’ regnes blandt de mest sygdomsvoldende på diarré-området.  Derfor er det disse to typer, der inkluderes i sokkeprøve-analysen. Flere af E. coli-sygdomsbillederne kan kontrolleres ved vaccination.

Overordnet set kan flere forskellige bakterier altså påvirke grisens tilvækst og velbefindende. Tal med din dyrlæge om hvordan niveauet af tarminfektioner kan kortlægges i din besætning. En laboratorieanalyse af en sokkeprøve koster ca. 800 kr., og måske gemmer der sig et endnu ikke udnyttet potentiale for forbedret produktivitet?

Emneord sponsoreret, MSD Animal Health, sokkeprøve, bakterier, Lawsonia

Sponsoreret af MSD Animal Health

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.