10.000 skal på hygiejnekursus mod MRSA
Folk, der arbejder med levende grise, skal gennemføre et hygiejnekursus for at holde husdyr-MRSA inde i staldene.

Fra 1. januar er det blevet obligatorisk for folk, der arbejder med levende grise, at gennemføre et nyt e-hygiejnekursus, som skal give kendskab og redskaber til at holde husdyr-MRSA inde i grisestalden.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Kurset indføres som et led i MRSA-handlingsplanen, som blev aftalt tilbage i april 2015.

Emnerne på kurset er blandt andet de risici, der er forbruget med MRSA, hvordan man kan forsøge at mindske udbredelsen i staldene. og hvordan man kan mindske risikoen for at sprede smitten uden for staldene.

Seges: Dette betyder veterinærforliget for svineproducentenSvin Onsdag 13. december 2017 · 17:01

»Kurset forventes at øge indsigten i effekten af hygiejnetiltag og dermed også motivationen for ansatte i svinebesætningerne til at opretholde et højt hygiejneniveau«, fremhæver styrelsen.

Kursets målgruppe er ejere og ansatte i svinebesætninger, transportvirksomheder, på samlesteder eller på slagterier, som håndterer levende grise. Fødevarestyrelsen forventer, at cirka 10.000 personer skal gennemføre kurset i løbet af 1. kvartal 2018.

Kurset er gratis, er i versioner på dansk og engelsk, og kan findes på Statens Serum Instituts hjemmeside.

Kurset tager cirka halvanden time at gennemføre.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle