119 sobesætninger: Mælkeanlæg giver færre diegivningsdage og højere egenfravænning

Af Anders Elvstrøm, dyrlæge, Danvet

Mælkeanlæg i farestalden er blevet meget udbredt i de seneste år. Seges har lavet flere afprøvninger af mælkeanlæg. I afprøvning (1116) blev det vist, at 81 procent af søerne kunne fravænne over 14 grise, når de går i kassestier med mælkeanlæg.

I Danvet Data har vi sammenlignet data fra besætninger med mælkeanlæg med besætninger uden mælkeanlæg. I alt deltog 119 besætninger.

Data for antal farestier, diegivningsdage, levende fødte og fravænnede grise blev indsamlet. Fravænningsvægt blev registret de steder, hvor grisene blev vejet ud af farestalden.

I alt blev indsamlet data fra 48 besætninger med mælkeanlæg og 71 besætninger uden. Besætningerne med og uden mælkeanlæg var sammenlignelige med hensyn til antal levendefødte, men de besætninger, der havde mælkeanlæg installeret, var gennemsnitligt noget større end besætningerne i kontrolgruppen, se tabel 1.

På grund af det relativt lave antal besætninger med mælkeanlæg var det nødvendigt at behandle alle typer af anlæg som én gruppe.

Tabel 1. Oversigt over besætninger i undersøgelsen

Resultater på produktivitet

De besætninger, der havde mælkeanlæg til pattegrisene, havde både højere egenfravænning og højere antal fravænnede grise pr. kuld sammenlignet med besætninger, hvor grisene ikke havde adgang til mælkeanlæg.

Fravænningsvægt pr. gris var også forøget samtidig med, at antallet af diegivningsdage var reduceret. Alle de nævnte forskelle var statistisk sikre, se tabel 2.

Tabel 2. Gennemsnitlig produktivitet i besætninger med og uden mælkeanlæg i farestald

Figur 1. Egenfravænning. Resultaterne fordeler sig på samme måde for besætninger med og uden mælkeanlæg, men i besætninger med mælkeanlæg er kurven ”forskudt” én gris opad

Resultater på staldudnyttelse

Også med hensyn til staldudnyttelsen lå besætningerne med mælkeanlæg gennemsnitligt højere end besætningerne uden mælkeanlæg.

I besætninger med mælkeanlæg havde man 0,14 flere søer pr. faresti. Denne forskel var dog ikke statistisk sikker.

Derimod var der statistisk sikkerhed for, at besætningerne med mælkeanlæg på årsbasis fravænnede 10 grise mere pr. faresti, se tabel 3.

Tabel 3. Parametre til udtryk for staldudnyttelse med og uden mælkeanlæg

Figur 2. Fordeling af antal søer pr. faresti med og uden mælkeanlæg – der er sandsynligvis mange andre faktorer end tilstedeværelse af et mælkeanlæg, der påvirker soantal pr. faresti

Figur 3. Fravænnede grise pr. faresti pr. år med og uden mælkeanlæg – tydelig forskydning mod flere grise med mælkeanlæg, men også mælkeanlægsbesætninger med lavt antal fravænnede pr. faresti