35 mio. kr. sat af til kamp mod MRSA

Treårigt projekt skal øge vores viden om MRSA og mulighederne for bekæmpelse.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har bevilliget 35 mio. kr. til et projekt, der skal øge vores viden om smittespredning af resistente bakterier som MRSA og mulighederne for bekæmpelse.

Det skriver DTU Veterinær insituttet på sin hjemmeside.

Projektet er treårigt og udføres af DTU Veterinærinstituttet i tæt samarbejde med Statens Serum Institut og eventuelle andre aktører .

Ifølge Fødevareministeriet er baggrunden for projektet, at overførsel af MRSA fra dyr til mennesker er en voksende udfordring for sundhedssektoren og fødevaresektoren, og at der er brug for mere viden.

”Dette er en stor fokuseret indsats, som vil give os svar på, hvordan spredningen sker samt hvordan vi effektivt kan bekæmpe MRSA,” siger DTU Veterinærinstituttets direktør Kristian Møller.

Faktaboks

Projektet indeholder følgende punkter

  1. Udvikling af en MRSA-spredningsmodel.
  2. Undersøgelse af forekomsten af MRSA i danske svinebesætninger.
  3. Påvisning, kontrol og bekæmpelse af MRSA i svinebesætninger.
  4. Risiko for smitte af mennesker med MRSA.
  5. Samfundsøkonomisk vurdering af eventuelle indsatser mod MRSA.

Emneord mrsa

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle