5 årsager til at toksinbindere ikke altid virker

Mykotoksiner i foderet er et kendt problem, men det er ikke altid toksinbinderne har det ønskede resultat.

Der har de seneste år været en øget opmærksomhed på mykotoksiner i foderet på grund af deres påvirkning af grisenes helbred og produktionsøkonomien.

Derfor har de fleste landmænd og foderstofforretninger også plan for at mindske forekomsten af mykotoksiner, skriver Pig Progess.

Brug af toksinbindere er den mest konventionelle måde af minimere efekten af mykotoksiner på. Det er dog ikke altid at toksinbinderne har den forventede effekt, og nendestående er gennemgået fem årsager hertil.

1. forkert diagnose - fx halenekrose

Halenekrose kan ses ofte hos grise og i alle aldre. Det kan påvirke grisenes helbred og deres tilvækst.

Mange forskellige mykotoksiner kan være skyld i, at halen får sår og dør. F.eks. får ergolin blodkarrene til at trække sig sammen, så der ikke kommer ilt nok ud til halen. Det kan give nekrose af både øre, hale og klovene.

Hvis man bruger toksinbindere for at afhjælpe halenekrose, vil man ikke altid lykkes. Det skyldes at halenekrose kan skyldes mange andre ting end toksiner, fx luftfugtighed og fejlernæring.

2. utilstrækkelig dosis 

Mængden af toksinbindere udregnes ud fra mængden af mykotoksiner.

Hvis prøven af foderstoffet er blevet indsamlet eller analyseret forkert, så mængden af mykotoksiner er højere, vil dosis af toksinbindere være for lav. I det tilfælde vil problemerne fra mykotoksiner ikke forsvinde.

Det er vigtigt, når man indsender prøven, at man tager prøver fra flere forskellige steder i foderet, blander prøverne grundigt og sender en tilstrækkelig stor mængde foder ind til analyse.

3. 500 mykotoksiner- er der anvendt korrekt metode?

Der findes flere end 500 mykotoksiner. Der er forskellige metoder til at bekæmpe de forskellige toksiner.

Derfor skal det være den rigtige toksinbinder der bruges, alt efter hvilket mykotoksin der er tilstede i foderet.

4. Utilstrækkelig blanding

Det er vigtigt, at toksinbinderne er blandet grundigt og ensartet rundt i foderet - ellers kan der være stor variation i foderets indhold af mykotoksiner.

Der er stor forskel på, hvor nemt det er at blande toksinbinderne med foderet. Jo større mængde toksinbinder, der skal bruges i foderet, jo nemmere er det at fordele.

Derudover kan typen af foder, mikser og rækkefølgen foderet bliver blandet, også have en betydning for hvor godt toksinbinderne fordeles.

5. reduceret foderkvalitet

Der er mange forskellige toksinbindere på markedet at vælge i mellem.

Nogle har tilsætningsstoffer, som f.eks. ler, gær og trækul blandet i sig, og det kan påvirke hvor godt de virker. Trækul har f.eks. den sideeffekt, at det binder næringsstoffer og nedsætter kvaliteten af foderet.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle