5 gode råd til zinkfri afvænning - begynder i løbeafdelingen

Løsningen for zinkfri fravænning er ikke kun i fravænningsstalden, men en del af den skal findes allerede i farestalde og løbeafdelinger, påpeger svinedyrlæge.

Af Sif Holmgaard, svinedyrlæge, Porcus

Den zinkfrie fravænning er der vist ingen, der er i tvivl om indfinder sig til juni 2022, men tvivlen melder sig derimod flere steder, hvordan vi skal gribe det an, og hvor vi skal starte i vores produktion.

Løsningen er ikke kun i vores fravænningsstalde, men en del af den skal findes allerede i vores farestalde og løbeafdelinger.

Start med løbeafdelingen 

Vejen til zinkfri fravænning starter allerede i løbeafdelingen, hvor vi skal sørge for, at vi har så ensartede ugehold som muligt til løbning.

Det er en ond spiral at komme ind i med store variationer i holdene. Er der stor variation i ugeholdene, vil vi, grundet pladsmangel, få en farestald, der vil begynde at fravænne en andel yngre grise på grund af etablering af ammesøer.

Her er det vigtigt, at den ansvarlige i farestald løbende informerer løbemester om, hvor mange søer der kommer efter fravænning.

Løbemesteren kan dermed lettere ensrette ugeholdene ved hjælp af polte. Målet er, at vi skal kunne fravænne robuste grise uden vidt forskellige behov fodringsmæssigt, som vil være vanskelige at håndtere uden zink.

Sørg for god fodertræning i farestalden

I farestalden er det vigtigt, at vi får startet med en god foder- og enzymtræning.

Fodertildeling til pattegrise bliver allerede anvendt langt de fleste steder, men både hollandske og danske undersøgelser har vist, at kun 40-60 procent af grisene optager foder i diegivningsperioden.

I nogle farestalde halter det med fokus på at sikre, at vi ikke tildeler for store mængder, som vil ende alle andre steder end i grisens mave. Det optimale er lille mængde og så tildele det over flere gange over døgnet, så vi vedholder smagen i foderet.

De første fodringer til pattegrisene kan med fordel gives nær soens hoved, så soen agerer underviseren i denne sammenhæng og grisene faktisk opdager, at foder er noget der skal indtages.

Anvendes der varmt og flydende foder i skåle, vil typisk 80-90 procent af grisene have ædt inden fravænning, og de enzymer, som grisen skal bruge til at nedbryde de plantebaserede næringsstoffer (primært stivelse og planteprotein), vil være dannet, før grisen fravænnes.

Så snart en gris har lært at æde, vil den forsætte med at æde - også efter fravænning. Hvis grisen ikke har lært at æde, er den vanskelig at få i gang efter fravænning.

Æder grisene ikke, er der risiko for at tarmslimhinden ødelægges. Er tarmslimhinden ødelagt, er grisen ikke i stand til at fordøje det foder, vi anvender, ordentligt. Ufordøjet foder i tarmen kan give grobund for uønskede bakterier, og grisen vil ende med at få diarre.

Tarmslimhinden ødelægges af disse infektioner, og især grise, der tidligere har haft diarre i farestalden, er i risiko, da det tager lang til før tarmens funktion er genoprettet. 

Fravænnede grise: Tjek om stalden er tørret ud

Fravænnede grise skal altid ind i sektioner der er vasket, desinficeret og udtørret. Lav det til en fast vane at gennemgå, om stalden er tørret ud.

Mål temperaturen på det faste gulv med et lasertermometer (temperaturen på de uopvarmede betonflader skal være mindst 22 grader C), eller lav det gamle trick med et stykke avispapir.

Beton kan indeholde overraskende meget vand, og det er trods alt billigere, at vi tørrer stalden ordentlig ud med varme, end at grisene tørrer den ud, da der er større risiko for sygdomsmæssige udfordringer til følge - herunder diarre.

Betonspalter i en klimastald ved zinkfri fravænning er bestemt ikke en fordel, og anbefalingen er, at de skal udskiftes til plastik, triangel- eller støbejernsriste.

Opstart med opblødt foder

Det kan være en god opstart at tildele grisene opblødt foder. Her er det vigtigt, at der holdes et højt hygiejneniveau, og at grisene har ædt op efter ca. 45 min.

Vanddesinfektion skal anvendes mellem hvert hold, så vi får renset vandrørene for belægninger efter en eventuel vandmedicinering. Derudover er det godt, hvis vi har frisk vand som vandspejl i automater eller trug i de første par døgn efter fravænning.

Der bør anvendes en blanding med lavere proteinindhold, så vi er sikre på, at grisene kan fordøje foderet. Grovere formaling af foderet reducerer også risikoen for diarre.

En lav pH værdi i tarmen er gavnligt for fordøjelsen af protein, og derfor bør det undgås, at gå over normen på calciumindhold, som er 6 g pr. FEsv.  Derudover anbefaler vi syre tilsætning i foderet og/eller vand.

Forsøg viser, at grisene indhenter den tabte tilvækst senere i slagtesvineperioden, men at tilvæksten i klimastalden vil være lavere med reduceret proteinindhold i fravænningsblandingen.   

Får grisene fravænningsdiarre vil de typisk blive ramt dag 4 efter fravænning. Hold godt øje med ammegrisene, da de sandsynligvis får diarre på et tidspunkt, der ligger forskudt i forhold til standardgrisene. Derfor kan det blive nødvendigt, at de behandles særskilt fra resten af sektionen - enten via trug eller vandmedicinering på sti niveau.

Det er en forudsætning for ovenstående, at vaccinationsprogrammerne gennemgås sammen med besætningsdyrlægen, således at grisene er bedst rustet til fravænning uden zink. 

Faktaboks

5 gode råd til zinfrifravænning

  • Ens ugehold
  • God og hyppig fodertræning i farestald
  • Grundig rengøring og udtørring i klimastald
  • Gå ned i protein i fravænningsblanding (forsøg skånenorm og øg herfra) 
  • Desinficer vandstreng inden indsættelse og tilsæt syre på vandet ved fravænning

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle