Sponsoreret af DanBred

5 praktiske trin til farestalden: Øg pattegriseoverlevelsen

Et optimeret nærmiljø er med til at sikre højere pattegriseoverlevelse i din produktion. Et godt miljø beskytter bl.a. pattegrisene fra at fryse – for når grisene fryser bruger de deres energi på at holde sig varme fremfor på at vokse.

En dejlig, varm pattegrisehule vil også lede grisene væk fra soen, så risikoen for at blive mast minimeres. Derfor er det essentielt, at du ved, hvordan du optimerer farestalden. Det behøver ikke at være dyrt og omstændigt at skabe de optimale omstændigheder i farestalden. Følg disse få, enkle trin og øg overlevelsen blandt dine pattegrise.

1. Rumtemperatur: Tilpas løbende

Når grisen fødes, kommer den fra en varm so på ca. 37 °C ind i en faresti på ca. 21-22 °C. Pattegrisene er våde, og under fordampningen køles dyrene ned. Det betyder, at de skal bruge ekstra energi på at kompensere for nedkølingen. En pattegris fødes med relativt små energidepoter, og denne sparsomme energi skal bruges på at nå hen til soens yver for at få ny energi, ikke på at holde sig varm.

I figuren nedenfor kan du aflæse den anbefalede temperatur, der er forskellig alt efter pattegrisenes alder, ventilation og underlag i farestalden.


Figur 1: Anbefalede temperaturer i farestalden – afhængigt af ventilation og underlag
 

Det er svært at tilpasse temperaturen til både pattegrise og so, da den optimale temperatur for soen blot er 17-18 °C. Soen vil typisk få det varmt efter faring, hvorimod pattegrisene har det koldt, lige efter de er blevet født. I dette tilfælde er det, selvfølgelig, soen, der må gå på kompromis.

For at komme udenom dette kompromis kan du dog sørge for ekstra varme til pattegrisene efter fødsel. Du kan fx tilføre halm eller papir bagved soen eller installere varmelamper bag soen eller i nærheden af yveret på soen.

Temperaturen i farestalden bør sænkes med 0,5 °C pr uge, såfremt pattegrisehulen er dejlig varm og attraktiv.

2. Pattegrisehulen: Hvordan fordeler grisene sig?

Pattegrisehulen kan designes på mange måder, men det er altid vigtigt med regelmæssige tjek af hulerne, for at du kan opdage eventuelle mangler.

Det er ikke nødvendigt med en masse smart udstyr til at måle temperaturen, men termografiske billeder kan være interessante til at illustrere forskellen på temperaturer. Et lasertermometer bør være obligatorisk udstyr, da det er et meget brugbart værktøj til at måle temperaturen på overflader i stalden. Det kan desuden anskaffes til en meget overkommelig pris.

Måden pattegrisene fordeler sig i hulen fortæller dig noget om, om de fryser eller ej. Pattegrisehulen er sandsynligvis for kold, hvis grisene ligger oven på hinanden – det er deres måde at holde sig varme, og selv da vil grisene på ydersiden af klyngen stadig fryse. Til gengæld er temperaturen formentlig optimal, hvis du kan se, at grisene ligger i ét lag med hovederne vendt ud af klyngen. Husk at temperaturen ændrer sig i løbet af dagen, så det er bedst at vurdere dette om morgenen, hvor det er koldest.

Små, svage pattegrise har brug for mere varme, da de har en større overflade ift. kropsvægt. Du skal altid holde ekstra øje og sørge for, at de små grise får mere varme.

3. Træk: Tjek samlinger

Farestier med fuldspaltegulve har ofte en gummimåtte eller en varmeplade i pattegrisehulen – men træk fra renden mellem måtten og væggen kan stadig forekomme. Hvis varmepladen nær væggen eller omkring varmelamperne lækker, vil alt den varme luft forsvinde. Og denne luft vil blive udskiftet med kold luft fra indgangen til hulen.

Træk i hulen vil være til gene for pattegrisene – når luften er i bevægelse vil den føles kold, og temperaturen i hulen vil falde. Du kan nemt selv føle trækket, hvis du placerer din hånd mellem hjørnet og kanten af hulen. Trækket i indgangen kan opdages ved at tænde en lighter i indgangen, hvis den lille flamme søger ind i hulen, er der træk.

4. Gulv: Isolering er nødvendig

Når du gennemgår hulerne, er det vigtigt at tjekke gulvene. Pattegrisehuler uden varme i gulvet bør have en varmeisoleret gummimåtte. Den isolerende effekt sikrer, at varmen ikke transporteres gennem måtten, så grisene ikke skal bruge deres energi på at opvarme måtten.

5. Luftkvalitet: Forebygger infektioner

God luftkvalitet er med til at forebygge luftvejsinfektioner. Et godt klima kan opnås ved ordentlig udluftning i stalden. CO2-målinger kan nemt laves med en CO2-måler på den øverste plade af hulen – den bedste kvalitet af luft er lavere end 1.500 ppm. En god strøm af luft i stalden kan dog gøre ekstra varme i stalden nødvendig – særligt i vintermånederne og når pattegrisene er små.

Du bør reevaluere nærmiljøet for pattegrisene, når sæsonerne skifter i løbet af året. Om sommeren er varme normalt ikke et problem, hvorimod at sikre nok kulde kan være vanskeligt. I disse situationer kan du fx sprøjte vand på ventilationen for at nedkøle rummet. I foråret og efteråret kan der være varme dage og kolde nætter, hvilket kan sætte ventilationssystemet på prøve, og derfor udfordre det optimale miljø for pattegrisene.

Lav en deadline i kalenderen hver tredje måned for at være sikker på, at du husker at tjekke de vigtige trin for det optimale miljø regelmæssigt. Nu er du klar til at gennemgå din farestald for at sikre, at du har det optimale miljø for at øge pattegriseoverlevelsen i din besætning.

 

Faktaboks

DanBreds anbefalinger for at sikre et godt miljø for pattegrise, som gennemgået ovenover, er baseret på mange års research og erfaring fra grisefaglige dyrlæger i Danmark.

Emneord sponsoreret, DanBred, farestald, miljø, pattegrise, pattegriseoverlevelse

Sponsoreret af DanBred

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.