96 producenter med i ny besøgskampagne

Landbrug & Fødevarers nye kampagne for Skoletjenesten har stor opbakning fra svineproducenter.

I starten af ugen gik en ny outdoor-kampagne for Landbrug & Fødevarers Skoletjeneste i luften 413 steder i Danmark med ordene ’Noget af det bedste i verden er at få besøg’.

Tanken bag kampagnen er, at de yngste danskere kan komme ud og se, hvordan gårdene rundt om i landet fungerer, og hvilken rolle de har i forhold til fremstilling af fødevarer.

Blandt de mange deltagende bedrifter i kampagnen er 96 svineproducenter, som har sagt ja tak til at tage imod besøgende.

»Vi er et åbent erhverv, - vi vil gerne have gæster, og vi vil rigtig gerne i dialog. Det er det overordnede budskud, og heri ligger naturligvis, at vi/I er stolte af det, vi laver. Mange ved ikke, hvordan en moderne landbrugsproduktion ser ud i dag. Men den historie vil vi gerne fortælle, så vi fortsat kan forbedre branchens image«, siger Ida Binderup, projektchef i Skoletjenesten.

Foruden besøgskampagnen slår mange svineproducenter også dørene op, når det årlige Åbent Landbrug finder sted i september.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle