Antibiotikafri grisebesætning: Intens overvågning er en gevinst

Artiklen er første gang publiceret i fagmagasinet Svin, april 2020

Besætningen er på 600 søer med slagtesvin og påbegyndte SOS-overvågningen i sensommeren 2019.

De har nu fået seks prøvesvar og er ved at kunne danne sig et godt billede af smittedynamikken i besætningen.

På baggrund af de første svar anbefalede dyrlæge Tage Rødbro, LVK, at vaccinere mod pcv2 og influenza.

Resultatet fra den sjette indsendelse viser nu så småt, at det er ved komme ro på de to sygdomme.
Det kan dyrlægen i hvert fald konstatere efter at have obduceret seks smågrise på 10 til 12 kg.

Han opsummerer resultatet således:

• Den første gris var bleg, men havde normal mavetarmfunktion og ingen lungeinfektion. Det kunne måske tyde på jernmangel.
• De følgende fem grise havde i varierende grad indsnævringer i mavesækkens hvide del som tegn på et begyndende mavesår.
• Nogle af dem havde desuden tegn på lettere infektioner på lungerne, men ingen tegn på influenza. Det tyder på, at det har været rigtigt at starte med at vaccinere mod influenza.

»Til gengæld er jeg overrasket over, at så unge grise allerede viser tegn på mavesår«, siger Tage Rødbro.

Det fører til en diskussion omkring smågrisefoderets formalingsgrad og indhold af henholdsvis byg og hvede.

»Vi har faktisk allerede for et par uger siden ændret smågrisefoderet, så det bliver formalet grovere«, siger Jon Vad, der har ansvaret for det hjemmefremstillede foder.

På den baggrund vil dyrlægen afvente udviklingen den næste måneds tid for at se, om der er en forbedring på vej på det område.

»Det overrasker mig, at de allerede to til tre uger efter fravænning har begyndende mavesår. Det er noget, vi skal følge tæt«, opsummerer Tage Rødbro.

Driftsleder Rasmus Gramkow tilføjer, at smågrise 12 til 14 dage efter fravænning ofte bliver utrivelige uden tydelig årsag.

Det kommer i forbindelse med foderskiftet fra blanding et til blanding to.
»Det kan måske være mavesår, der generer dem«, lyder det fra driftslederen.

»Fem ud af seks obducerede smågrise havde forstadier til mavesår. Vi skal være meget opmærksomme på foderets formalingsgrad«, konkluderer Tage Rødbro.

GLAD  for SOS-overvågning

Rasmus Gramkow er glad for SOS-overvågningen, som han mener giver et godt billede af sygdomsdynamikken i besætningen.

Han understreger, at det er vigtigt at se udviklingen i sygdomme over en længere periode.

»Vi har kørt overvågningen siden sommer og har nu et godt billede af, hvornår de forskellige sygdomme er et problem «, siger han.

Rasmus Gramkow ser særligt overvågningen som en fordel, når han sammen med dyrlægen vurderer, om de skal fortsætte med begge nye vacciner.

»Vores udgift til vacciner er jo ganske stor. Det er vigtigt at følge effekten,« siger han.

Til sammenligning koster SOS-overvågningen under 25.000 kr. årligt for besætningen.

Besætningen har vaccineret mod mycoplasma lungesyge i op mod 10 år. Dyrlægen vil tage blodprøver, der viser, om sygdommen fortsat er et problem, eller om den helt er forsvundet.

»Besætninger kan rense sig for mycoplasma lungesyge med vaccination og god sektionering «, forklarer dyrlægen.

Diarré kommer og går 

Før dagens dyrlægebesøg havde personalet fortalt, at de ville diskutere pattegrisediarré i farestalden.

Udfordringen er, at der ikke er god effekt af de præparater, de har til rådighed mod diarré.

På besøgsdagen er der dog næsten ingen diarré hos pattegrisene, skønt det var et problem et par dage tidligere. Det understreger, at situationen hurtigt ændrer sig.

Til gengæld har der de sidste måneder været nogle kuld med sorteksem. Det har ellers været borte fra besætningen i nogle år. Der er en vis effekt af Stretocolin, og desuden bliver grisene dyppet i Virkon S.

»Det slår bare ikke helt til«, lyder det fra Nicklas Dam, der passer farestalden.

Tage Rødbro nævner gødningsimmunisering af gyltene mindst 14 dage før faring som en mulighed.

Endelig kan fremstilling af en autovaccine komme på tale, hvis problemet fortsætter.

»Indtil videre er det vigtigt, at stierne bliver udtørret grundigt, før der kommer nye søer ind«, understreger dyrlægen.

Det frustrerer personalet, at diarré kommer og går i farestalden. »Hvis det fortsætter den næste måneds tid, sender vi nye grise til obduktion og resistensbestemmelse«, siger dyrlæge Tage Rødbro (nr. to fra venstre).

5 veje til bedre effektivitet 

1. Mavesår 

Obduktioner af smågrise viste forstadier til mavesår. Sammen med blege og utrivelige grise i smågrisestalden tyder det på et problem.
For et par uger siden begyndte man at formale smågrisefoderet grovere og hævede samtidig iblandingen af byg på bekostning af hvede.
Dyrlæge Tage Rødbro afventer derfor udviklingen den næste måneds tid for at vurdere, om der skal iværksættes yderligere tiltag på dette område.

2. SOS-overvågning 

SOS står for Svin Overvågning Sundhed.
Det er et system, hvor man hver sjette uge indsender sokkeprøver, tyggereb og yverklude til analyse på DTU, Veterinærinstituttet.
Analysemetoden er systematiseret og kører stort set automatisk. Man får et godt overblik over forskellige sygdommes udvikling og intensistet i besætningen.
På den baggrund får man et godt billede af, hvor det kan betale sig at sætte ind med vaccinationer eller andre former for behandlinger.

3. Nye vaccinationer 

På baggrund af de første SOS-resultater anbefalede dyrlæge Tage Rødbro at vaccinere grisene mod influenza og pcv2.
Influenza har gennem flere år rullet mellem de ældste grise i farestalden og smågrisestalden. Efter vaccination i godt to måneder er der ved at komme styr på infektionen.
Det samme gælder circo-virus, hvor der også var et smittepres. SOS-resultaterne for december og januar viste, at der var baggrund for at vaccinere mod pcv2.

4. Toksinbinder 

Omløbere og store variationer i antal levendefødte har været en udfordring en periode.
Det er symptomer, der kan skyldes mange forhold, men i besætningen valgte man for cirka tre måneder siden at tilsætte toksinbinder til foderet.
Det fik ret hurtigt en effekt på antallet af omløbere, som faldt markant. I løbet af de næste par uger skal det vise sig, om det som håbet også giver gevinst i flere levendefødte pr. kuld.

5. Fem ugers fravænning 

Rasmus Gramkow fortæller, at fravænningsvægten som gennemsnit ligger på knap otte kg. 
Det kan den i kraft af 14 dages drift og fem ugers fravænning. Han forklarer, at fravænningsvægten alligevel kan svinge helt op til 11 kg i et hold.
»Men uden fem ugers fravænning ville vi have svært ved at producere OUA-grise«, fremhæver driftslederen.

POrtræt: Rasmus Gramkow er driftsleder 

Rasmus Gramkow har arbejdet i besætningen i halvandet år som driftsleder med dagligt ansvar for besætningen og for personalet på vegne af ejeren, Jens Pedersen.

Rasmus Gramkow er gift med Jens Pedersens niece.

Det er aftalt, at han på et tidspunkt skal overtage bedriften, når Jens Pedersen vil trappe sin arbejdsindsats ned. 

Besætningen var blandt de første, der skiftede til OUA-produktion. Med en sundhedsstatus, der omfatter både mycoplasma lungesyge og ap2, har det i perioder giver udfordringer.

Derfor var han en af 11 besætninger, der allerede fra sommeren 2019 prøvekørte  SOS-overvågningssystemet.

SOS står for Svin Overvågning Sundhed, og tilbydes som en pakke af DTU, Veterinærinstituttet.

Hver sjette uge modtager besætningen et prøvesæt bestående af tyggereb, sokkeprøver og klude til aftørring af yveret.

Når det indsendes til analyse, får besætningen svar på, hvordan sygdomspresset for en række sygdomme som influenza, ap2, lawsonia, mycoplasma lungesyge og prrs er i besætningen.