Betalt indhold af MSD Animal Health

Antibiotikareduktion er en bunden opgave – vaccination er et af redskaberne

Tænk hvis vi aldrig havde haft vacciner mod Rødsyge eller Tarmbrand! Hvor mange tons antibiotika ekstra skulle så bruges til at behandle disse lidelser? Hvor mange dyr ville være døde?

Vacciner har i årtier forebygget sygdomme og dødsfald – også i svinebesætninger.

I de sidste årtier har nyudvikling af vacciner primært fokuseret på sygdomme, som vi tidligere fint kunne håndtere ved iblanding af antibiotika i foder – enten som vækstfremmer eller som dyrlægeforeskreven behandling. Det gælder især sygdomme som Mycoplasma-lungesyge, Lawsonia og følgelidelser til PRRS, Influenza og PCV2. Det er en stadig kamp mellem sygdomskim og vacciner, der foregår, og derfor er det et område, hvor der hele tiden skal ske nyudvikling.

Den helt store udfordring vi står overfor er, at antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion skal reduceres, og det skal ske samtidig med, at vi udfaser zink. Vi har ganske vist stadig et unikt lavt forbrug til svin, når vi sammenligner os med størstedelen af resten af Europa. Men store svineproducerende lande arbejder hårdt på at tage førertrøjen fra os, og det lægger et øget politisk pres på at levere reduktion i tonnagen, der bruges i Danmark som helhed.

Den største fjende: Lawsonia intracellularis

Det største selvstændige behov for antibiotikabehandling kommer fra infektion med tarmbakterier hos fravænnede grise og slagtesvin, og den største fjende her er Lawsonia intracellularis, som findes i tæt ved alle danske svinebesætninger. Ubehandlet vil ca. 30 %  af grisene have kliniske problemer, der ofte er dødelige, men i alle fald betyder tab af adskillige kg. Hertil kommer, at der er en betydelig, men vanskelig kvantificerbar, subklinisk effekt. Og endelig betyder bakterien, at grisen kan have udfordringer med at udnytte foderet optimalt, da man kan være nødt til at gå på kompromis med proteinindhold og formalingsgrad, for at opretholde en god mave-tarmsundhed.

Grise, som optager nok råmælk, vil for det meste fødes med en passiv immunitet, som består af beskyttende antistoffer, der betyder, at infektionen først rigtig bider sidst i klimastalden, når grisen er 10-11 uger gammel. Og det er her, når grisene begynder at få diarré, man er nødt til at sætte behandling af alle grise ind, for ikke at få store tab. Har man en meget høj grad af hygiejne og sektioneret drift i klimastaldene, kan man ofte se, at infektionen først bygges op i slagtesvinestalden. Tjekker man grise på 60-70 kg midt i slagtesvineperioden ved blodprøver, vil det dog være undtagelsen at finde en gris, som ikke har haft infektionen.

Vaccination giver raske dyr og ro i maven

Som ved Rødsyge, Tarmbrand og mange af de andre lidelser, vi løbende vaccinerer imod, er der også mulighed for at give smågrisene den immunitet, som de mister mod Lawsonia kort efter fravænnning. Det kan gøres ved at vaccinere dem mod Lawsonia intracellularis, når de er 3-5 uger gamle og vil, med den rigtige strategi, kunne beskytte grisene mod infektionen. Ved vaccination af den enkelte gris får man en aktiv immunitet, som beskytter mod infektionen helt til slagtning, og som betyder, at man kan have is i maven og ikke er tvunget til straks at indlede antibiotikabehandling af hele flokken – heller ikke selvom grisene får lidt tynd afføring ved foderskift og flytning.    

Er du interesseret i at vide mere om, hvordan vaccination mod Lawsonia intracellularis kan hjælpe din besætning, vil din dyrlæge kunne give dig gode råd om, hvilken strategi der passer bedst til din besætning.

Emneord sponsoreret, MSD Animal Health, Antibiotikareduktion, vaccination, Lawsonia intracellularis, Rødsyge, Tarmbrand

Betalt indhold af MSD Animal Health

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.