Avanceret kamera overvåger tilvækst og halthed hos grise

Svenske BMP-Innovation er på vej med et avanceret kamera, der i første række er produceret til kvægbesætninger, men også kan anvendes i svinestalden.

Det svenske firma BMP-Innovation har udviklet en ny kamerateknologi, der blandt andet kan bruges til at følge tilvæksten hos svin.

Det skriver netavisen ATL

Teknologien er oprindelig udviklet med mælke- og kødkvægsbesætninger for øje, hvor den gør det muligt at vurdere om koen har feber ved at optage optage køernes øjne. 

I princippet kan kameraet også bruges til at overvåge benproblemer, stress og mobningstendenser. 

Afprøves næste år 

Kameraet bestået af et RGB-kamera (almindeligt kamera) og et IR-kamera (temperaturmåling). Bagved ligger en software, som behandler billederne. 

Kameraet er for dyrt til at have som en permanent installation i hver sti i svinestalden, men det kan flyttes rundt, og bruges i en periode for at se om tilvæksten er, som den skal være, eller kameraet kan være med til at identificere problemer som halthed.

Med kameraet vejer man ikke grisene ned på gram, men holder øje med om nogle er meget små og bliver i hjørnet. Det kan også være en indikation på, at de bliver mobbet.

Næste år skal kameraet afprøves i staldmiløer. Målet er i første omgang at lancere en serie på 40-50 kameraer, som prismæssigt ligger et niveau under lignende løsninger fra andre firmaer.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle