Avlsbesætning sanerer efter fem førstepladser for Landrace
Maaling Avl og Opformering, som har fem førstepladser i træk for Landrace, har mycoplasma og ap12 i besætningen. Det blokerer for meget salg, så nu skal besætningen saneres.

Maria og Claus Petersen er på det rene med, at de ikke får førstepladsen hos landrace i år. Det er på en måde deres eget valg og en følge af en lidt drastisk beslutning, de har truffet.

»Vi må erkende, at vi 9 ud af 10 gange bliver fravalgt som avlsdyrleverandør, fordi vi har mycoplasma lungesyge og ap12«, forklarer de.

Det er ikke sygdomme, de mærker i det daglige, men de har alligevel besluttet at sanere besætningen og starte forfra med nye dyr.

180 kejsersnit

De nye dyr kommer dels fra indkøbte landracepolte, dels fra kejsersnit på egne søer.

De første af 180 planlagte kejsersnit er netop gennemført med succes. Resten følger en minutiøs plan, der rækker helt frem til februar 2020. Planen omfatter også en tømning og sanering af staldene på Maaling, der bliver tomme i uge 22.

»Vores nye besætning kommer derfor til at bestå af indkøbte polte og af vores egne kejsersnitgrise«, forklarer ægteparret.

Efterhånden som de kejsersnittede grise vokser, vil de erstatte de indkøbte dyr.

De har ikke valgt løsningen med kejsersnit for at spare penge, men for fastholde mest muligt af den gode genetik, de i høj grad selv har været med til at skabe i de sidste 10 år i DanBred-regi.

Samtidig får de højeste SPF-sundhedsstatus og håber dermed, at salget stiger, ikke mindst salget til udenlandske kunder.

»Det har været et kæmpearbejde at få saneringen på plads«, lyder det fra Claus Petersen, der viser et stort excel-ark med de ikke mindre end seks ejendomme, hvor de i saneringsperioden har grise.

Det er Maria Petersen, der er excel- og kalendermester, og har stået for at få det store puslespil til at hænge sammen.

Fem førstepladser i træk

Der er ingen tvivl om, at Maria og Claus Petersen og personalet på Maaling Avl og Opformering har avl i blodet.

Ellers bliver man ikke nummer et fem år i træk blandt landraceavlerne.

Ny vaccine sænker dødelighed hos slagtesvinSvin 11. januar · 12:21

Claus Petersen peger på, at førstepladserne er en stor motivationsfaktor for alle på Maaling.

»Derudover giver det også en reklameværdi for os, når vi skal ud og sælge avlsdyr«, mener han.

Maaling skiftede først til avl for 10 år siden, og har altså i de sidste fem år givet landets øvrige landraceavlere baghjul.

Avlsarbejde kræver, at man hele tiden har øje for at få løbet sine bedste polte med toporner fra landets ks-stationer. Til det brug er løbelisten central. Den fortæller, hvilke polte eller søer der skal løbes med de orner, der er tilgængelige i de pågældende dage.

Når driftslederen i løbeafdelingen giver Claus Petersen besked om, hvilke polte der forventes at komme i brunst i de næste dage, ser han på ks-stationernes udbud af sæd fra toporner.

Han sætter derefter et eller to ornenavne ud for poltene, som driftslederen kan vælge mellem.

»Løbelisten er helt central i avlsarbejdet, og det er næsten altid mig, der laver den, også når vi er på ferie«, lyder det fra Claus Petersen.

For at være med helt fremme i avlen får de fleste søer kun ét kuld, før de bliver overhalet af yngre modeller med bedre indeks. Personalet stræber efter at løbe poltene allerede fra omkring 27-28 uger. Det er mellem fire og seks uger yngre end i en produktionsbesætning og betyder, at avlsfremgangen kan gå lidt hurtigere end ellers.

Lidt held

Ud over det lange seje træk er der stadig en lille smule held med i avlsarbejdet.

»Vi ved jo ikke, om ornen med 150 i indeks på løbetidspunktet falder markant i indeks, før poltene kommer til faring«, forklarer Claus Petersen.

Det sker sjældnere nu end førhen. Forskellen hedder genomisk selektion, der er en DNA-teknik, der ud fra en hårprøve fortællet om dyrets avlsmæssige egenskaber.

Fordelen er, at hårprøven kan tages, allerede før ornen begynder sit aktive liv som avlsorne, og dermed bidrage til et mere præcist avlsindeks på et tidligt tidspunkt i avlsdyrets liv.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle