Billeder: Åben stald - vil under 2,6 FE i ny slagtesvinestald

Fredag 10. februar viser Jens Henrik Andersen og Gråkjær en ny slagtesvinestald til en årsproduktion på 20.000 slagtesvin frem.

Først lå der en smågrisestald. Nu ligger der også en slagtesvinestald med 5.000 stipladser.

De to stalde er forbundet med en overdækket drivgang, så den interne flytning bliver let. Det er blot en af flere detaljer, Jens Henrik Andersen lægger vægt på.

»Vi har lavet stalden så arbejdsvenlig som muligt,« fastslår han.

I hver sektion er der f.eks. indrettet syge- og aflastningsstier, så en syg gris ikke skal flyttes ud af sektionen. Alle spalter, betonlejer og vægge er behandlet med epoxy- og smudsafvisende maling for lettere rengøring. Endelig er vådfodringsanlægget med ædetidsstyring.

Fodringen i syge- og aflastningsstierne er dog tørfoder.

»Det er lettere at styre tørfoder i stier, der er ujævnt belagt,« forklarer bygherren.

Hans mål er at få foderforbruget under 2,6 FE pr. kg tilvækst. Han vil vise, at dansk slagtesvineproduktion godt kan rykke på effektiviteten.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle