Bliv klogere på soens råmælk - indhold og funktion

Den nyfødte gris har ikke store energidepoter at trække på efter fødsel, og derfor er det livsnødvendigt for grisen at indtage råmælk i rigelige mængder. 

Uden tilført energi, slipper kræfterne op i forhold til kampen om patterne, sutteaktiviteten og vedligeholdelsen af høj kropstemperatur. 

Det er bl.a. disse energifattige pattegrise, der er i højere risiko for at blive klemt af soen, fordi de er for afkræftede til at reagere på soens bevægelser. 

Råmælkens sammensætning

Råmælksperioden estimeres til at vare ca. 24 timer efter første pattegris er født. 

Forskningen på området indikerer, at råmælkens sammensætning varierer over tid. 

Nedenstående tabel viser et eksempel på ændringerne over tid, og er baseret på dansk forskning. 

Tabel1. Ændringer i indhold af råmælk over tid efter fødsel

Tabellen viser råmælkens indhold over tid. Obs på, at det ikke er alle tal, der er signifikante, men derimod viser en tendens. Talkilde: Animal tidsskrift.

De røde markeringer illustrerer en høj mængde af protein og tørstof op til 12 timer efter faring i forhold til mængden efter 24 timer.

I dette eksempel udgør protein næsten en femtedel af det samlede indhold i råmælken.

Proteinen spiller en primær rolle i stimuleringen af vækstfaktorer og fedtfordøjelsen. 

Den høje andel af protein kan bl.a. forklares med den store andel af antistoffer efter første pattegris er født. Mængden af antistoffer falder også over tid. 

Fedtindholdet har en stigende tendens og er højest i den modne mælk i forhold til råmælken. Fedtet er især vigtig for pattegrisenes energitildeling, så de bl.a. kan holde på kropsvarmen.

Kuldudjævning med omtanke

Viden om råmælkens varighed og indhold over tid er vigtig at have in mente, når faringerne står for døren og eventuelle overskydende pattegrise skal fordeles ud. 

I et kuld af blandet størrelse, er det vigtigt at det er de mindste grise, som har de bedste betingelser for at komme til yveret og drikke af soens råmælk.

De mindste pattegrise vil typisk være taberne i kampen om patterne, og risikerer derved at få et for lavt indtag af råmælk, hvilket forringer deres overlevelsesmuligheder. 

Løsningen er bl.a. splitmalkning, eller at de mindste grise samles hos en anden so, som også lige har faret. 

I den ideelle verden ville hver eneste pattegris være hos en so, hvor råmælksproduktionen og dens sammensætning passer til pattegrisens fødselstidspunkt. 

Det vil sige, at en nyfødt pattegris ikke kort efter bliver lagt hos en anden so, der har faret for 12-24 timer siden. Det giver grisen ringere mulighed for at indtage nok råmælk, og at få del i det høje antal antistoffer, som råmælken indeholder i begyndelsen.