Blodplasma giver høj foderoptagelse

Skal pattegrise komme let gennem fravænningen, peger Jens Svendgaard, Vilomix, på to faktorer: Høj foderoptagelse og høj proteinfordøjelighed.

»Med fem procent blodplasma i fravænningsfoderet opnår man både en høj foderoptagelse og en høj proteinfordøjelighed«, fastslår han.

Han undrer sig over, hvor meget foderoptagelsen hos smågrise varierer fra besætning til besætning, uden at det får stor opmærksomhed.

»Den svinger fra en halv til over en foderenhed om dagen, men besætninger, der ligger lavt, gør sjældent noget alvorligt ved det«, siger han.

Enkel opskrift

Hans opskrift på problemfri fravænning - med eller uden zink - er derfor at tilsætte fem procent blodplasma til fravænningsblandingen og også gerne fem procent fiskemel.

Ingen af delene gør foderet billigere. Tilsætning af fem procent blodplasma koster typisk én kr. pr. kg foder, men med et forbrug på blot fire-fem kg pr. smågris tager han gerne den udgift med.

»I regnestykket har jeg ikke taget højde for, at tilvæksten stiger, og at grisene derfor hurtigere skifter til blanding to«, påpeger han.

Falder foderforbruget 0,1 foderenhed pr. kg tilvækst, bliver foderudgiften omkring fem kr. lavere pr. gris. Og så går regnestykket lige op.

9 ud af 10 af hans kunder bruger blodplasma.

»Når de først har prøvet blodplasma, vil de ikke af med det«, siger han.

Han anbefaler blodplasma til alle grise efter fravænning uanset vægt. Hvis man vil reducere foderomkostningen, kan grise mellem syv og ni kg nøjes med 2,5 procent blodplasma.

Fiskemel

Tilsætter man cirka fire procent fiskemel til blanding to (9-20 kg), koster det mellem halvanden og to kr. pr. gris, når man bruger 15-17 foderenheder.

Svendgaards argument for fiskemel i blanding to er, at man hurtigere kan skifte fra fravænningsfoderet til blanding to, når der er fiskemel i den.

»Ellers er man tilbøjelig til at bruge fravænningsfoderet for længe, og det er virkelig dyrt«, siger han.

Fiskemel letter med andre ord overgangen mellem de to første foderblandinger.