Bornholmsk topproducent fordobler svineproduktion

Preben Bjerregaard, Nexø, har fået tilladelse til at udvide fra 600 til 1.300 søer.

En af Bornholms dygtigste svineproducenter har fået grønt lys af Bornholms Regionskommune til at udvide sin svineproduktion på Koosgård ved Nexø.

Det er Preben Bjerregaard, der blev kåret til årets slagtesvineproducent i 2013, som har planer om at udvikle sin svineproduktion yderligere. Det skriver Bornholms Tidende.

Han har søgt om at udvide produktionen i to etaper, så der sker en fordobling. 600 årssøer bliver til 1.300 og 19.420 smågrise og 410 polte/slagtesvin bliver til 42.400 smågrise og 700 polte/slagtesvin.

Udvidelsen sker i eksisterende bygninger og byggeri af to nye stalde, en forbeholder og to nye gyllebeholdere. Desuden opføres en kornsilo med plads til 17.000 tønder.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle