Bornholmske slagtesvin trives på hestebønner - 1.000 hektar dyrkes i år

Hestebønner har givet mindre problemer i nogle vådfodringsanlæg, men de har været til at løse.

Af Kirsten Kyndesen, svinerådgiver, Bornholms Landbrug

Dyrkning af hestebønner på Bornholm er steget støt i de seneste år. 90 hektar blev det til i 2013 og i 2016 blev der dyrket hestebønner på 830 hektar af Bornholms samlede landbrugsareal på ca. 33.000 hektar.

Udbytterne har svinget mellem 3,5 og 6 ton pr. hektar, afhængigt af årenes klimatiske variationer. Det er generelt lykkes at høste hestebønnerne rimelig tørre med en vandprocent mellem 15 og 18 og endvidere med et proteinindhold mellem 22 og 26 procent korrigeret til 15 procent vand.

Hestebønnerne er primært anvendt i slagtesvineproduktionen typisk med et indhold på 10-20 procent af fuldfoderet, hvilket fortrænger mellem 4 og 6-7 procentenheder af blandingernes sojaskråindhold.

Vi har oplevet mindre problemer i nogle vådfodringsanlæg, men de har været til at løse. Vi oplever endvidere, at hestebønnerne slider hårdt på soldene i almindelige slaglemøller, men det kan afhjælpes ved at installere sold med øget godstykkelse.

Ingen forskel i E-kontrol

I E-kontrollen kan vi ikke aflæse forskelle på, om man anvender hestebønner eller ej og kan således bekræfte forsøgsresultaterne fra Seges. Her blev der fundet en lille nedgang i foderudnyttelsen i forsøg med 21 procent  hestebønner af sorten Fuego, men ikke andre forskelle. 

I foderoptimeringer indgår der en lang række forudsætninger, men i konkurrence med sojaskrå til 300 kr. og korn til 100 kr. pr. 100 kg går hestebønnerne almindeligvis ind i blandingen med 20 procent af fuldfoderet ved en pris på maksimalt 140 kr. pr. 100 kg hestebønne.

Set ud fra markens synsvinkel er det en pris, der giver overskud i forhold til dyrkning af eksempelvis vårbyg - i hvert fald på Bornholm.

Indtil nu har hestebønnerne har været en succes på Bornholm. I 2017 forventer vi mindst 1.000 hektar med hestebønner.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle