Brødrepar har rettet op på foderforbruget med intensiv rådgivning

Artiklen er publiceret første gang i fagmagasinet SVIN, februar 2019.

1.050 søer, 32.500 slagtesvin, driver 700 hektar, 13 ansatte

I 2016 endte Allan og Christian Nordahl helt i top som vindere af Minus 30 FE, hvor 27 besætninger til slut var med om sejren.

Men brødrene på Lolland tog en flot sejr, da de i løbet af to et halvt års projektforløb formåede at sænke deres foderforbrug pr. gris fra fødsel til slagt fra 307 FE til 270 FE.

Knap tre år efter sejren forsøger brødrene fortsat at holde deres produktion så godt kørende som muligt.

Minus 30 FE var en stor gevinst for dem, erklærer de samstemmende:

»Det gode ved Minus 30 FE var, at vi fik løbende rådgivning og et langt forløb, som kom hele vejen rundt. Vores procedurer og rutiner var vi igennem. Hvor gjorde vi tingene godt, og hvor var det knap så godt?«

Blandt de ting, de har lært af projektet, er, at der hele tiden skal være styr på foderet. Det var der ikke ved opstarten i Minus 30 FE.

Kontrol af siloerne viste for eksempel, at der kom støv ind i foderblandingen frem for mineraler. Et forhold, der hurtigt blev ændret på.

»En af vores svagheder ved indgangen til Minus 30 FE var forbruget af sofoder, som lå for højt. Vores søer var nok for fede, men det har vi fået bedre styr på. Undervejs i forløbet har de ansatte gjort brug af rygspækmålingerne.

I dag bruger vi ikke scanneren konsekvent, men vi er meget mere bevidste om, at grisene skal have det rigtige huld. Vi kunne stramme op på fordringen, og det fik vi gjort dengang. Vi mener stadig, vi gør os umage med at have nogenlunde styr på foderet og fodringen«, siger Allan Nordahl, der nævner, at justering af foder nu er helt på rygraden og bl.a. er skubbet fra morgen til eftermiddag for at minimere spild.

Blandt et af de nyeste tiltag er en automatisering af foderautomaterne i farestierne, der gør, at den sidste af dagens tre fodringer er skubbet fra 15.30 til 20.00 for at sikre, at farende søer har nok energi til et langt faringsforløb.

Tilbage til Minus 30 FE, hvor poltefodring også var et fokusområde, som der er blevet rettet på.

»Hvor meget foder skulle poltene have, og hvornår skulle de løbes. Det arbejdede vi med, og yoyo-vægt hos søerne var noget, vi fik gjort noget ved«, siger Allan Nordahl, der lægger stor vægt på, at medarbejderne forbliver motiverede.

Det ser han ske gennem projekter som Minus 30 FE eller et mavesårs-projekt, som Seges netop har kørt på bedriften.

Allan Nordahl er ansvarlig for soanlæggene i Nordahl I/S. Hans bror Christian tager sig af frats-grisene. Foto: Søren Tobberup Hansen

Bruger fortsat den samme rådgiver

Christian Nordahl supplerer:

»Vi ved ikke, om vi har forbedret os på fodereffektiviteten siden afslutningen af Minus 30 FE, for det er omstændeligt at få foderforbruget gjort op præcist, men vi mener, effektiviteten fortsat er god.

Medvirkende til det er, at vi er fortsat med at bruge den samme rådgiver som fra Minus 30 FE, der kommer cirka en gang i kvartalet. Fordi vi har løbende rådgivning, kan hun hele tiden være med til at opfange eventuelle fejl i produktionen undervejs. Det er en stor hjælp«, siger han.

Hidtil er der i farestalden tildelt mælk manuelt, men de blå mælkekopper tager snart over. Foto: Søren Tobberup Hansen

På vej med mælkeanlæg

Christian har det daglige ansvar for frats-produktionen, der er fordelt på både egne og lejede stalde.

Dødeligheden på 5,6 procent vil han gerne have ned, og grisenes vægt ved indsættelse skal gerne op. Derfor arbejdes der i øjeblikket på at få installeret et mælkeanlæg fra 3S i farestierne.

»Vi har valgt et simpelt anlæg som det, 3S har. Jeg kan på grund af en lungesygdom ikke være i soanlægget til dagligt, og da min fodermester ikke ønsker avancerede systemer ind i stalden, så har vi valgt en løsning, der er nem at betjene«, siger Allan Nordahl og fortsætter:

»Jeg har set 3S-anlægget i brug hos flere producenter, og min påstand er, at der er mindre spild ved den løsning frem for andre. Samtidig kan anlægget give en god mælkeblanding fra dag 1 frem til dag 12 til 14. Dernæst kan vi med blanding to fodre med en mælke- og kornbaseret blanding, en smootie, som gør, at vi kan få enzymtrænet vores grise og lette overgangen til frats-stalden, som er hård«, siger Allan Nordahl.

Forhåbningen er, at antallet af ammesøer også kan blive bragt ned, og egenfravænning kan løftes over det nuværende niveau under 12.

»Egenfravænningen skal over 12, og fravænningsvægten vil vi have løftet fra under 7 til 7,5 kg. Fordi vi får færre ammesøer med mælkeanlægget og ikke skal tildele mælk manuelt, så får vi frigivet tid til at passe og rengøre mælkeanlægget«, konkluderer Allan Nordahl.

Nordahl I/S har investeret i et mælkeanlæg fra 3S for at løfte fravænningsvægten og egenfravænningen. Foto: Søren Tobberup Hansen.

Nedslidning frem for udvidelse

Brødrenes svineproduktion har med to lejemål inden for de senste år betydet, at de stort set opfeder alle grise selv. De har ikke planer om yderligere ekspansion.

»Vi har lejet to stalde, som er blevet renoveret. Lejemålene er 10-årige, og det er muligt, at vi forlænger dem, når de udløber. Men vi vil ikke udvide yderligere, fordi vi vil bevare vores frihed til selv at kunne sige stop med grisene, når vi vil. Det sohold, vi købte i 2013, kører vi nedslidningsstrategi på, så vi kan skalere ned.

Det er et muligt fremtidsscenarie for os, fordi der ikke er nogle af vores børn, der umiddelbart vil ind i bedriften. Hvis det ændrer sig, kan det også være, vi ændrer vores strategi for virksomheden, men ellers kan vi begge leve af de 700 hektar, vi driver«, siger Allan og Christian Nordahl.

Sønnehåb er brødrene Nordahls fødehjem og i dag Allan Nordahls bopæl. Her er et sohold på 650 søer. Foto: Søren Tobberup Hansen.

3 anbefalinger fra konsulenten
 

1. Lange rådgivningsforløb gør en forskel

Rådgivningsforløbet hos Nordahl I/S i forbindelse med Minus 30 FE viste igen, at det er de lange forløb, som virker og har en effekt på bundlinjen.

Vi kom hele vejen rundt om bedriften med rådgivningen, og projektets handlingsplan blev knyttet sammen med et DB Tjek. Derved fik vi også medarbejderne motiverede, fordi de kunne se en besparelse på 150 kr., hvis der blev sparet 100 FE på en so.

Det gjorde også en forskel for medarbejderne, når de kunne se, at de gik frem på ranglisten ved DB Tjek.

De lange forløb med rådgivning har også den fordel, at jeg som rådgiver og de som medarbejere og ejere kommer til at kende hinanden bedre, så der opstår en fortrolighed og åbenhed, som gør, at jeg kan være mere direkte i min rådgivning.

2

Nordahl arbejder på, at bedriften skal være et godt sted at være.

De vil være en solid arbejdsplads i lokalområdet, og derfor har de også tilknyttet en af mine kollegaer fra VKST til at hjælpe med MUS-samtaler og rekruttering. Derved kan de lynhurtigt få hjælp til at finde den type medarbejder, der er brug for, fordi vi kender bedriften så godt.

3

Strategien har de også rigtig godt styr på hos Nordahl. De er meget bevidste om, hvad de vil.

De har været klare på, at de så vidt muligt vil være integrerede producenter, så de kan holde alle grise hjemme på bedriften.

Det var også et bevidst valg fra ejernes side, at de valgte at leje stalde frem for at bygge nyt.

Ejerne bruger deres penge fornuftigt, og de ved, hvordan de vil investere dem. Det har jeg meget respekt for.

Faldgruber

Udfordringen for mange er, at medarbejderne i farestalden gerne vil lave så mange grise som muligt i soholdet. Altså drive soholdet så effektivt som muligt. Men det er vigtigt at sikre, at de grise, der kommer ud fra farestalden, også passer til frats-stalden som i dette tilfælde.

Når man gerne vil lave mange grise, så presser det fravænningsvægten, og så bliver overgangen til frats-stalden hård, fordi f.eks. spalterne også skal passe til en større gris. Det er et dilemma mange steder, så derfor er det godt at se, at de på Nordahl hele tiden arbejder med tingene, og derfor er deres beslutning om at installere et mælkeanlæg også en god løsning.