Brug fem minutter om ugen til silokontrol

Målet med silokontrol er at kontrollere, at blandeanlægget bruger de ønskede mængder af forskellige råvarer, og at dyrene dermed får det rigtige foder - men der er også et par sidegevinster.

Brug fem minutter om ugen på silokontrol, anbefaler Peter Mark Nielsen, svinekonsulent hos Velas, i det seneste nummer af nyhedsbrevet Trynekontakt.

Målet med silokontrol er at kontrollere, at blandeanlægget bruger de ønskede mængder af forskellige råvarer, og at dyrene dermed får det rigtige foder.

Men udover at man naturligvis kan glæde sig over, at det rigtige foder giver den bedste produktivitet og økonomi, er der et par ganske betydelige sidegevinster, påpeger konsulenten:

  • Blandeanlægget kan selv give besked, når det er ved at være på tide at bestille nye forsyninger af de enkelte varer.
  • Foderopgørelsen til P-kontrollen vil være korrekt i første forsøg.
  • Du kan med stor sikkerhed sige, hvad der er på lager af de enkelte råvarer, f.eks. ved regnskabsstatus.

Hvad er silokontrol?

Simpelt sagt er silokontrol, at man sikrer sig, at den indkøbte mængde passer til den indvejede mængde.

F.eks. hvis der er indkøbt 3 T mineraler til en given dyregruppe, så skal blanderiet også veje det ind til 3 T.

Det lyder banalt, og blanderierne er jo computerstyret og kan selv veje ind, men vi ser stadig ofte fejl i dette, påpeger Peter Mark Nielsen.

Inden for den sidste måned har han og kollegerne set tre eksempler med afvigelser på mere end 25 procent i ellers velfungerende anlæg.

Faktaboks

Sådan kommer du i gang med silokontrol

  • Lad en silo eller påslag køre tom
  • Fyld en kendt mængde i (se vejesedlen)
  • Skriv den aktuelle mængde ind i computerens silokontrol.
  • Når silo eller påslag kører tom igen, skal silokontrollen også vise tom silo. Hvis den ikke gør det, noteres størrelsen på afvigelsen – samt om der er brugt mere eller mindre end det ønskede.
  • Målet er en afvigelse på max. +/- 2 procent

Kilde: Nyhedsbrevet Trynekontakt, Velas

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle