Byggede rundbuestald: Jeg er godt tilfreds

Blog fra svinebedriften: Thorben Agger, Lomborg syd for Lemvig, blev full-line-producent i maj 2019, da han færdiggjorde byggeriet af en rundbuestald. Staldens funktionalitet er han tilfreds med.

Af Thorben Agger - fortalt til Søren Tobberup Hansen

I maj 2019 blev vores byggeri med en rundbuestald med 1.650 stipladser færdigt, og dermed var vi klar til at være full-line-producenter.

Hidtil solgte jeg halvdelen af vores smågrise ved 30 kg, men når man kun har 200-220 grise om ugen til salg, så bliver man hurtigt valgt fra, når priserne på smågrisene begynder at falde.

Så vi ville være full-line-producenter, og det skulle ikke være med opfedning af de resterende grise i en almindelig traditionel slagtesvinestald.

Jeg fik lyst til at bygge en rundbuestald, da jeg deltog i åbent stald-arrangementet hos Mads Rauff-Bjerre, der havde fået opført en rundbuestald ved Haderup.

Der kunne jeg med mine egne øjne se, at en rundbuestald godt kunne fungere i praksis. Den havde almindelig vægventilation, og der var ingen hjørner eller kanter i stalden, hvor staldluften kom til at stå stille.

Nem vask

Vi gik i gang med byggeriet omkring oktober 2018 og var klar med indsættelse af grise i maj 2019. 
Jeg valgte rundbuestalden, fordi vi kunne bygge 20 procent billigere end traditionelle slagtesvinestalde. Samtidig fik vi tilskud til stalden via Moderniseringsstøtteordningen for slagtevinestalde.

Efter halvandet års brug er jeg godt tilfreds med stalden. Rengøringen er fantastisk nem i en rundbuestald, og senest har jeg investeret i en vaskerobot, der kan står for 80-90 procent af vasken. 

Der er mere rumklang med en rundbuestald, men det er ikke noget problem, fordi vi bruger høreværn, når vi følger fodringen.

I stalden kører vi med færdigfoder, og overordnet set er jeg tilfreds med, hvordan grisene klarer sig.

Flere aborter

I soholdet ser vi lidt flere aborter, end vi plejer. Vi skal i dag have undersøgt og testet om det er den nye stamme af porcint parvovirus, vi har fået. Det kommer vores dyrlæge og hjælper med at finde ud af. Vi har allerede indleveret nogle fostre til Kjellerup.

Prøver frøgræshalm

I marken har vi som forsøg fået maskinstationen til at lave 15 wrapballer med frøgræshalm, som vi som et forsøg vil give til de drægtige søer.   
 

Faktaboks

Thorben Agger

  • Ejer af Ny Glarbjerg ved Lomborg i Vestjylland. Blogger til Svin Plus
  • Full-line produktion med 320 søer og årlig produktion af ca. 11.000 slagtesvin
  • Besætningen totalsaneret i foråret 2019
  • To rundbuestalde med 1.650 stipladser til slagtesvin indviet maj 2019
  • Indkøb af polte
  • Søer, smågrise og ca. 5.000 slagtesvin får tildelt hjemmeblandet foder. Ca. 6.000 slagtesvin er på færdigfoder
  • 290 hektar. Markplan til høst 2020 omfatter vårbyg, vinterhvede, frøgræs, vinterraps og havre

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle