Canadisk firma: Gårdanlæg omdanner 84 procent af svinegyllen til rent vand

Den canadisk virksomhed Solugen har lanceret et anlæg til behandling af svinegylle, der angiveligt gør gyllen langt mindre miljøbelastende.

Den canadiske virksomhed Solugen har lanceret et nyt gårdanlæg til behandling af svinegylle, der angiveligt vil gøre gyllen langt mindre miljøbelastende. Det oplyser firmaet i en pressemeddelelse.

Anlægget trækker, ifølge firmaet, 84 procent af gyllens volumen ud som rent vand, og fjerner 95 procent af klimagasserne og lugten, som et tilsvarende mængde gylle normalt ville have udledt i forbindelse med opbevaring og udbringning.

Anlægget udtrækker også fosfor, kvælstof og kalium fra gyllen, og næringsstofferne kan efterfølgende anvendes som gødning.

Det første anlæg er i oktober blevet præsenteret på en canadisk svinefarm ved byen Quebec.   

"Der findes ikke et tilsvarende anlæg i verden med samme effekt, og det vil få stor betydning for Qebecs svineproducenter, både hvad angår økonomi og miljø ", siger André Beaulieau Blanchette, præsident for Solugen.

Med et nye anlæg påpeger Solugen, at svineproducenter vil opnå en lang række fordele. Det drejer sig blandt andet om færre omkostninger til opbevaring og udbringning af gylle, mindre udledning af klimagasser, færre lugtgener, mindre tilførsel af fosfor til jorden, mindre behov for jord til udbringning og mere optimal gødskning af afgrøderne. 

Solugen, der er en ung virksomhed stiftet i 2015, har postet tre mio. dollars i udviklingen af anlægget. Heraf er godt halvdelen et tilskud fra staten.

Solugen oplyser, at anlægget inden længe også vil kunne købes i Europa. 

sbu

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle