Cheføkonom: Dansk svinekød hitter i Asien

Cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, Thomas Søby, giver sin analyse af den danske landbrugs- og fødevareeksport. Han fremhæver, at lande som Kina og Japan er villige til at betale mere for dansk konventionelt svinekød end for svinekød fra andre lande.

Det er en udbredt dansk opfattelse, at den danske landbrugs- og fødevareeksport, som i skrivende stund er på 158 mia. kr. om året, fortrinsvist består af såkaldte bulkvarer som f.eks. konventionelt svinekød. 

Men når vi kigger nærmere på de varer, vi sælger til udlandet, tegner der sig faktisk et billede af en eksport, som på eksportmarkederne handles til væsentlig højere priser end de priser, vores konkurrenter får for tilsvarende produkter.

I internationalt perspektiv er der altså langt fra kun tale om bulkvarer, der udskibes fra danske havne, men varer, som betragtes som særlig høj kvalitet i de lande, vi eksporterer til.

Hvor vi herhjemme graduerer vores fødevarer efter produktionsform med økologi og friland i den mere eksklusive og dyre ende og konventionelle fødevarer i den lidt lavere og billigere ende, er det nogle helt andre kriterier, udlandet handler fødevarer efter.

I mange andre lande interesserer man sig endnu ikke synderligt for miljø, klima og dyrevelfærd, som vi gør på vores breddegrader. Derude er de vigtigste kvalitetskriterier fødevaresikkerhed, sporbarhed, ensartethed og sikkerhed i levering. 

 

Af de 158 mia. kr. handles hele 41 pct. som højværdivarer.

Til sammenligning eksporterede vi i 2013 økologiske fødevarer for 1,5 mia. kr. Et tal, som dog også er i stigning og som vi har store forventninger til fremover. 

Af den årlige danske svinekødseksport på 30 mia. kr., som stort set kun består af konventionelt produceret svinekød, handles en tredjedel til en pris, som ligger tyve procent eller mere over de priser, som vores konkurrenter i EU får.  Det betyder, at Danmark hvert år eksporterer for ca. 10 mia. kr. konventionelt svinekød, som fx Kina og Japan er villige til at betale mere for end svinekød fra andre lande. Vores svinekød, bulk eller ej, rummer således kvaliteter, som verden er parate til at honorere med en betydelig merpris.
Af store fødevareproducerende lande er det faktisk kun Storbritannien og Østrig, der kan prale af at have en højere andel af højværdivarer end os, nemlig hhv. 46 og 47 pct.

Den danske fødevareklynge eksporterer til 212 forskellige lande, når man tæller hver eneste krumme med. Størstedelen af eksporten går til Europa, Kina, Hong Kong, USA, Japan og Rusland, selvom sidstnævnte i øjeblikket er omfattet af et midlertidigt eksportstop på grund af situationen i Ukraine.

Målt på mængder eksporterer fødevareklyngen klart mest til nærmarkederne i Europa, men når eksporten isoleres til kun at omfatte højværdivarer, fylder de oversøiske markeder markant mere i statistikken.

I Japan, hvor den samlede danske fødevareeksport er på 4,8 mia. kr., udgør højværdivarerne alene 4,1 mia. kr. Til sammenligning eksporterer samlet set 29 mia. kr. til Tyskland, men her er andelen af højværdivarer ’kun’ på 5,6 mia. kr. Det er altså de fjerne markeder, der har størst villighed til at betale mere for danske fødevarer.
 

Hvordan vil eksporten udvikle sig i fremtiden og vil andelen af højværdivarer stige, er det naturlige spørgsmål?

Det er middelklassen, som besidder den afgørende købekraft. Og eftersom det ikke ligger i kortene, at specielt mange flere europæere vil træde ind i middelklassen de næste par årtier, har danske fødevarevirksomheder naturligt blikket rettet mod fjernere markeder, hvor morgendagens eksportvækst skal realiseres. Særligt i Asien og Afrika, hvor den største tilvækst i middelklassen forventes, vil der være potentiale til at øge den danske eksport af fødevarer og agroindustrielle produkter, fordi der her både vil komme flere aftagere af fødevarer, men også fordi der vil være et behov for teknologi, der kan effektivisere og øge bæredygtigheden i landenes egne landbrugs- og fødevareproduktioner.

Danmark indtager på flere områder styrkepositioner, fordi vi har været dygtige til hele tiden at udvikle vores fødevareproduktion og være et skridt foran. Dels på grund af politiske krav om høj bæredygtighed og dels fordi vi har valgt at differentiere os af konkurrencehensyn. Allerede for hundrede år siden begyndte eksporten af dansk bacon at tage fart, og hundrede års omdømme på eksportmarkederne er ikke noget, der uden videre forsvinder.  

De økologiske varer sælger rigtig godt i Danmark, men der er stadig ikke rigtig kommet hul på bylden på eksportmarkederne. Det gælder særligt på de fjerne markeder, hvor vi spår fremtidens store organiske eksportvækst.

Men der er ingen tvivl om, at også økologien ad åre vil komme til at fejre mægtige triumfer der.
Men indenfor den nærmeste fremtid vil det i første omgang være på de konventionelle fødevarer, at en øget andel af højværdivarer kan opnås.

Hvis det er målet, at Danmark skal øge sine eksportindtægter, er to forhold afgørende: Dels skal vi producere mere svinekød, mere mælk, mere korn, flere enzymer, flere skind og maskiner, og dels skal vi forsøge at skabe de samme produktionsvilkår, der er lige så gode som  i de lande, vi konkurrerer med.

Det er i sidste ende en politisk prioritering, om vi som eksportnation skal skære et større stykke af den store eksportkage, som vores nærmeste konkurrenter i øjeblikket er ved at tage en meget større bid af end os.
Kunderne vil være der, og de vil også i fremtiden være villige til at betale en ekstra høj pris for ”made in Denmark”.

Klik på dokumentet nedenunder og se, hvor meget dansk landbrug og fødevarer eksporter for.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle