Dét er smart samarbejde: To producenter deler gevinst på 40 kr. pr. gris

På Svinekongressen fortalte Finn Udesen, Seges Svineproduktion, at et tættere samarbejde mellem smågrise- og slagtesvineproducent kunne øge gevinsten pr. gris med op til 40 kr.

Den største del (17 kr.) kom som en effekt efter bedre sundhedsstyring og dermed lavere foderforbrug. Der var 14 kr. at hente ved en bedre staldudnyttelse, der gav flere producerede kg gris pr. kvadratmeter stald, og med et par mindre poster nåede gevinsten op på 40 kr. pr. gris.

Det er et ret stort beløb til deling mellem de to parter i et samarbejde. De to producenter Klaus Noe og Kent Lisby Jacobsen fortalte, hvordan de siden 1997 havde handlet smågrise, og stort set udvidet deres produktion i samme takt.

Afsætningssikkerhed og stabilitet

Fra 2008 har Kent Lisby Jacobsen endda aftaget alle smågrise fra Klaus Noe incl. restgrise.

I de 22 år der er gået siden de første gang handlede grise, har overskriften hele tiden været, at de har lagt mere vægt på afsætningssikkerhed (Klaus Noe) og på stabilitet omkring indsættelsen (Kent Lisby Jacobsen) end på om den ene på kort sigt tjente lidt mere end den anden.

Smågriseprisen er halv beregnet notering og halv pulje notering plus et tillæg. Tillægget er blevet justeret undervejs, når der har været sundhedsmæssige problemer.

»Samarbejdet har givet mig mulighed for hele tiden at have høj belægning. Det slår alt andet på bundlinjen«, forklarede Kens Lisby Jacobsen i sit kongresindlæg.

Dermed lagde han også mindre vægt på for eksempel foderforbrug end de fleste andre slagtesvineproducenter, og havde på det seneste hævet slutfoderstyrken til mellem 3,3 og 3,4 foderenheder dagligt.

»Grisene skal ud med så høj vægt som muligt på den tid, jeg har til rådighed. Det giver flest kg pr. kvadratmeter stald«, forklarede han.

En virksomhed med to regnskaber

Klaus Noe forklarede, hvordan han i samarbejde med Kent Lisby Jacobsen for eksempel havde ændret sin avlsstrategi fra lassoavl til indkøb af ly-polte, og hvordan intern ks var erstattet af indkøbt sæd.

Begge dele gav ham umiddelbart større udgifter, men til gengæld en bedre gris at sælge videre til sin aftager.

På den måde kom de to svineproducenter til at fremstå som én virksomhed, der gik efter at gøre den samlede bundlinje størst mulig, men en virksomhed der alligevel havde to regnskaber.

Deres eksempel på samarbejde fortjener udbredelse.

Morten Thomsen er journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.