Døde pattegrise får større opmærksomhed

Flere pattegrise skal overleve. Det bidrager PattegriseLIV 2.0, der afsluttes til sommer, forhåbentlig til.

En af sidste efterårs triste nyheder kom, da den årlige statistik med nøgletal for produktiviteten for dansk svineproduktion viste en højere dødelighed blandt pattegrise.

Selv om det er en problemstilling, der har haft fokus i flere år, er det alligevel gået i den forkerte retning.

Forklaringen var bl.a., at den rekordvarme sommer, vi oplevede i 2018, gav betydelige udfordringer i soholdene, og det udmøntede sig i flere døde pattegrise.

Hvis udviklingen bare var isoleret til et år, kunne retningen måske forklares, men 2018, som tallene stammer fra, var faktisk andet år i træk med en øget dødelighed.

Selv om svinebranchen rykker sig på mange punkter, er dødelighed bare et punkt, der har stor opmærksomhed blandt politikere. Fødevareminister Mogens Jensen har ved flere lejlighed ytret sin holdninger til dyrevelfærd, så det vil være forventligt, at der er bevågenhed om den øgede pattegrisedødelighed i hans ministerium.

Derfor er det et klogt træk af Seges Svineproduktion at fortsætte rækken af tiltag, der skal vende udviklingen med flere døde pattegrise.

Et af tiltagene er PattegriseLIV 2.0, der blev søsat i starten af december med et opstartsmøde for 55 deltagende besætninger og er en efterfølger til PattegriseLIV-projektet, der med stor succes fik banket dødeligheden ned, da projektet løb hen over 2015 og 2016.

Til sommer, når den nye udgave af PattegriseLIV afrundet, er vi blevet klogere på, om besætningerne med ny viden har flyttet sig på dette vigtige punkt.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle