DanAvl-direktør: Konkurrence på grisegenetik kan koste millioner

Udbuddet af avlsdyr stiger, og det kan skabe prispres, erkender DanAvl.

Thomas Muurmann Henriksen, direktør for DanAvl, siger til Finans.dk, at den skærpede konkurrence på markedet for grisegenetik kan koste selskabet 50 mio. kr.

"Dels fordi konkurrencen kan presse priser på eksportmarkederne, og dels fordi vi ikke længere får afgifter af de avlsgrise, som vores nye konkurrent sælger i Danmark", siger Thomas Muurmann Henriksen til Finans.

DanAvl har hentet seks nye avlere ind og udvidet kontrakter med eksisterende avlere, hvilket øger udbuddet af avlsdyr. Det skaber konkurrence og potentielt prispres.

Konkurrenten Danish Genetics, stiftet af en række svineavlere, der ikke ønskede at være med i det nye DanAvl. Selskabet har 24 avlere og opformeringsfolk og er gået sammen med Breeders of Denmark og DTL. Den internationale spiller PIC er ligeledes gået ind på det danske marked via Avlscenter Møllevang.

De europæiske nærmarkeder tegner sig for størstedelen af DanAvls salg, men selskabet har som mål at øge salget i Asien, Syd- og Nordamerika.

DanAvl-direktøren siger til Finans, at de ingen intentioner har om at indlede en priskrig, men vil reagere, hvis konkurrenterne sænker priserne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle