Danish Crowns 8.278 andelshavere kan se frem til at hovedparten af årets overskud på godt 1,6 mia. kr. - ud af en omsætning på ca. 58 mia. kr. - betales tilbage til som en restbetaling pr. kilo indleveret kød.
I år bliver restbetalingen på 90 øre pr. kilo svinekød og 140 øre pr. kilo oksekød, oplyser DC i en meddelelse.
Når restbetalingen på sammenlagt 1.218 mio. kr. trækkes fra overskuddet på 1,656 mia. kr. – samtidig med at minoritetsejerne får 49 mio. kr. af resultatet – er der et overskud tilbage i Danish Crowns kasse på 389 mio. kr., som kan investeres i selskabet.
I forlængelse af finanskrisen er bankernes krav til egenkapital vokset, og derfor har Danish Crown de senere år konsolideret en anelse mere end tidligere, oplyser DC.
Faktaboks
DCs regnskab:
Nettoomsætning: 58.029 mio. kr.
Resultat af primær drift:1.995 mio. kr.
Finansielle poster og skat, netto:-339 mio. kr.
Årets resultat:1.656 mio. kr.
Restbetaling:-1.218 mio. kr.
Minoritetsejere:-49 mio. kr.
Overført til egenkapital:389 mio. kr.
Relaterede artikler
Kommentarer