Danmark halser langt efter Spanien på eksport af svinekød

Spanien og Tyskland overgår begge den danske svinekødseksport ud af EU, der for tiden taber terræn.

Danmarks andel af eksport af svinekød ud af EU er dalende.

Det viser tal fra Markedsnyt for grisekød, som har rangeret Danmark på en tredjeplads, når det kommer til mængden af eksporteret svinekød.

Statistikken, der dækker frem til udgangen af september, viser, at Tyskland trues på førstepladsen af Spanien, som spurter frem med 9,8 procent på et år. Tysklands eksport vokser 2,8 procent, mens Danmark oplever en tilbagegang på 1,5 procent.

De tre landes eksport af svinekød ud af EU udgør henholdsvis 628.988 tons, 597.309 tons og 389.276 tons og er dermed milevidt foran nummer fire på listen, Frankrig, som har en svinekødseksport ud af EU på blot 168.842 tons.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle