Dansk protein kan ikke erstatte soja 100 procent

Seges Svineproduktion knokler for at finde alternativer til soja, men soja kan ikke undværes helt, spår Erik Larsen.

Soja er en fantastisk proteinkilde i foder, men også et smertensbarn. Soja produceres ikke alle steder lige bæredygtigt, men ifølge Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion tog erhvervet tidligere i år et stort skridt, der understøtter en ansvarlig og afskovningsfri sojaproduktion.

”Helt konkret har vi taget initiativ til at sikre, at al den soja, der købes til foder i dansk landbrug, senest i 2025 er 3. parts verificeret og dyrket ansvarligt og bæredygtigt«, sagde Erik Larsen i sin beretning på arrangementet ”Viden på Tværs” tirsdag.

For at støtte den beslutning vil bæredygtig soja blive en del af Danish certificeringen, og der arbejdes med nogle specifikke delmål frem mod 2025.

”Vores indsats er et skridt i den rigtige retning, men den kan ikke stå alene. Vi opfordrer derfor politikerne til at arbejde for ansvarlig sojaproduktion – både i EU og internationalt”, sagde han.

L&F arbejder også kreativt på at finde alternative proteinkilder – f.eks. i form af græsprotein, der kan produceres i Danmark.

”Det arbejder vi på løbende – men jeg tvivler på, at dansk protein vil kunne erstatte soja 100 procent”, understregede svineformanden.

Emneord Viden på tværs 2020

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle