Danske søer leverer suverænt flest smågrise
Udvalgt til weekend: Danske smågriseproducenters effektivitet er tre grise bedre end nærmeste konkurrent, Holland.

For danske svineproducenter er det næppe en overraskelse, at deres effektivitet er højere end andre landes.

Danske søer leverer i gennemsnit 33 smågrise pr. årsso.

Dermed er nærmeste konkurrent Holland med 30 grise pr. årsso. Herefter følger lande som Tyskland, Belgien og Frankrig med omkring 28-29 grise pr. årsso. Længere nede ligger Storbritannien med 27 og USA med 26.

Der er flere forklaringer på det danske forspring, men først og fremmest er vores genetik bedre.

"Avlen for kuldstørrelse giver os et stort forspring", lyder det sektordirektør Christian Fink Hansen, Seges.

Et synspunkt konsulent Mogens Bækgaard, SvineXperten, og svinefagdyrlæge Jesper B. Sanden, Porcus, støtter. Dernæst peger de på, at vi har godt styr på sundheden.

"SPF-systemet har hjulpet os i mere end 40 år", siger Jesper B. Sanden.

Mogens Bækgaard tilføjer, at vi er hurtige til at tage nye vacciner i anvendelse.

"En reinficeret besætning kan med god brug af vacciner næsten holde samme effektivitet som en ren SPF-besætning", påpeger han. Der er dog naturligvis også en omkostning forbundet med brug af vacciner.

Mogens Bækgaard og Jesper B. Sanden fremhæver også, at medarbejderne generelt er veluddannede i danske besætninger.

"Nogle besætningsejere har virkelig forstået værdien af god, stabil arbejdskraft. De har måske lidt højere lønomkostninger, men det tjener sig hjem i form af stabilitet og bedre effektivitet", siger Mogens Bækgaard.

Han peger alligevel på, at mangel på kvalificeret arbejdskraft er en af erhvervets store udfordringer de kommende år, og at erhvervet ikke har ry for at være et højtlønsområde.

Jesper B. Sanden tilføjer, at et højt uddannelsesniveau ikke må blive en sovepude.

"Medarbejderne skal konstant holdes ajour med kurser og efteruddannelse", siger dyrlægen.

Moderne stalde

I sammenligning med andre lande er danske staldanlæg generelt nyere og med flere arbejds- og effektivitetsfremmende indretninger.

En forklaring herpå kan være, at vi har let adgang til at låne til byggeri gennem vores realkreditsystem. Det er med til at sikre en høj effektivitet, men giver også høje udgifter til forrentning og afskrivning.

Investering i babystalde og mælkeanlæg er eksempler herpå.

"Mælkeanlæg har hævet effektiviteten i de sidste år, men har også været nødvendigt på grund af stigningen i levendefødte", siger Jesper B. Sanden.

Fremtiden

Danske smågrise står sig godt på eksportmarkederne.

Det skyldes først og fremmest den bedre genetik, men også en høj sundhedsstatus, og at vi kan levere store, ensartede hold.

"Derfor vil slagtesvineproducenter i andre lande betale mere for en dansk smågris", siger Mogens Bækgaard.

Både Bækgaard, Sanden og Fink Hansen forventer, at forspringet til udlandet bliver mindre de kommende år.

"DanBred lægger mindre vægt på kuldstørrelse i de nye avlsmål. Derfor vil konkurrenter komme tættere på os, når vi ser på grise pr. årsso. Til gengæld lægger vi større vægt på fx foderforbrug", siger Christian Fink Hansen.

Faktaboks

Effektivitet og økonomi

  • Tal fra f.eks. Business Check viser en ret tydelig sammenhæng mellem grise pr. årsso og dækningsbidrag pr. årsso.
  • Det er imidlertid ikke hele sandheden, for omkostninger som forrentning af staldanlægget og arbejdskraft er ikke indregnet i dækningsbidraget.
  • Besætninger med nye stalde og høje lønudgifter skal derfor have højere dækningsbidrag for at opnå samme bundlinje.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle