Danske Svineproducenter: Nyt DanAvl skal forbedre konkurrenceevne

Det nye DanAvl skal styrke svineproducenternes konkurrenceevne. Det slår Danske Svineproducenters formand fast.

Selv om de endelige rammer ikke er helt på plads for det nye DanAvl-samarbejde, der blev præsenteret fredag morgen, så har ønskesedlen til DanAvls virke ikke ændret sig hos Danske Svineproducenters formand Henrik Mortensen.

»Det eneste ønske og årsagen til, at vi skal have en ny opbygning af DanAvl, er, at svineproducenternes konkurrenceevne skal forbedres. Den tidligere struktur var alt for spredt, så vi fik alt for lidt for vores gener, og det var en dårlig forretningsmodel,« siger Henrik Mortensen.

Han har grundet sin bestyrelsespost i VSP siddet med ved bordet, når en ny konstruktion af DanAvl har været drøftet.

Derfor erklærer han sig også enig i, at den nye konstruktion kommer til at bidrage til svineproducenternes økonomi.

»Det har jeg en tiltro til kommer til at ske. Det er derfor, DanAvl er blevet ændret,« siger han.

Tror du, der bliver penge fra DanAvl-systemet til svineproducenterne i 2017. Der har jo ikke været penge at hente de senere år?

»Det var en helt særlig sag, der gjorde, at vi ikke fik penge ud i de år (sagen om rod med projektmidler, red.) og jeg tør ikke på nuværende tidspunkt sige, hvornår der kommer penge ud til gavn for svineproducenterne,« siger Henrik Mortensen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle