Dansker i Rumænien: P-piller til poltene har øget antal levendefødte til 17

AltreSyn er meget nemt at administrere, og 95 procent af de polte, der får det, kommer i brunst lige, når de skal, skriver Jacob Bruun, produktionschef for PPI med i alt otte farme og 17.500 søer

Af Jacob Bruun, produktionschef for svin og foder, Premium Porc International, Rumænien

For vores Altresyn - et brunstudsættende præparat - start-up for søer har vi haft lidt udfordringer med at løbe polteholdene op, men vi fik dem reguleret ind med Altresyn.

Det er et godt produkt til at køre en ny besætning ind, og vi fandt ud af at det faktisk gav flere levendefødte. De første par løbeuger brugte vi ikke Altresyn regelmæssigt, og de, der fik Altresyn, fik typisk 0,3 flere levendefødte.

Det er meget nemt at administrere, og 95 procent af de polte, der får det, kommer i brunst lige, når de skal. Det er også nemmere rent arbejdsmæssigt, fordi der er knap så mange løbninger i weekenden.

Vi gik over på full Altresyn efter fem løbeuger, og så en stigning på levendefødte. Vi ligger nu på 17 levendefødte i gennemsnit på gylte, hvilket er et meget godt resultat.

Alle vores dyr kommer fra AvlCenter Trekanten. Vi er ret så tilfredse med de 17 levendefødte på første kuld. Den bedste, vi havde, fik 30 levendefødte.

I praksis starter vi fire-fem dage før behandlingen starter med at give æblejuice til poltene - vi tager altid en fuld sti og giver til alle polte - og efter et par dage kommer de af sig selv og vil have det. Når vi starter på Altresyn, kommer de så helt af sig selv. 

Mælk de til de første tre ugehold

De første tre uger kunne vi ikke lave ammesøer, så vi valgte at give næsten alle hold mælk i dagtimerne, og vi valgte at bruge en af de bedste i klassen.

Den kommer fra R2Agro i Danmark og hedder Youghurt LAC. Det er også en af de dyreste i klassen, men vi lavede en egen fravænning på 15,2 kontra nu, hvor vi laver ammesøer og har taget mælken væk, på 13,2. Der er en udgift til mælken og lidt arbejdskraft, men man bruger jo også tid på ammesøer.

Specielt i det nye projekt, hvor alle medarbejder jo nærmest er grønne, kræver det en del at starte sådan en farestald op. 

I varmen er det også en lille udfordring, da vi har en lille stigning på dødelighed. Når vi har 35 grader udenfor, kan vi reducere til 28 grader i stalden med højtrykskøling.

Vi tilsætter lidt Noxifrem til alt sofoder for at hjælpe med varmestress, og har ikke markant stigning af døde søer, når varmen slår ind. Vi tror også på, at ædelysten er næsten den samme. Om sommeren bruger vi derfor altid lidt højere protein i farestaldsblandingerne.

Vi bruger stadig Youghurt Lac til de små hold, vi samler sammen de første otte dage. Efter det skifter vi til en lidt billigere mælk, og med gode resultater.

Keep it simple

Vi har lært af sidste soprojekt, at det er ikke altid den mest fancy løsning for tørfoder, der er den bedste.

Vi har en meget smart PLC, der kan styre alle foderanlæg. Men vi har lært, at det ikke er den bedste løsning for os, idet vi har haft mange nedbrud på anlægget, hvor vores slagtesvin ikke fik foder.

Det vil vi ikke have hos vores søer, så derfor satte vi Daltec på opgaven til det nye projekt, hvor vi kan fodre med to forskellige blandinger i drægtighedsstalden på stiniveau og på staldafsnitniveau i farestalden.

Vi gav beskeden, at det skulle kunne køre 24/7, og det skulle være nemt at betjene. Løsningen er simpel: En styring pr. stald, du vælger hvilket foder du bruger og trykker på start. Ikke noget smart elektronik, som kan en masse andet, du ikke bruger i dagligdagen.

Vores folk på staldgangen skal jo passe grise og ikke stå og rode i en computer. Derfor er det vigtigt at lave en simpel løsning, og i vores nye projekt har det virket fra dag et.

Medarbejdere i Rumænien

Da vi ligesom alle andre lande i EU har meget svært ved at skaffa ny arbejdskraft, har vi brugt en del tid og penge på medarbejdere på staldgulvet.

Vi prøver mere og mere at få dem til at forstå meningen med det, de gør, så de ikke bare arbejder fra 7-16 og får deres lønseddel i slutningen af måneden. Målet er simplethen at få alle til at have ejerskab ved at fortælle, hvad der er konsekvensen, når du gør tingene rigtigt.

Vi har før brugt meget tid på teamledere og farmledere. De forstår det selvfølgelig godt, men det er vigtigt at få alle med og få dem interesseret i at gøre tingene 100 procent og ikke kun 90 procent.

Da vi udvider meget, har vi altid brug for nye farmledere, og det er de seneste 12 måneder blevet til tre nye. Efter et år som farmleder sender vi dem på FPM Kursus på Green Acadamy, som vi har rigtig gode erfaringer med.

Derfor har vi også prøvet - og med succes - at automatisere vask af staldene. Vi har i dag fem vaskerobotter fra Washpower i Thy, som virker rigtigt godt, og vi har faktisk ikke haft et eneste besøg fra Washpower, da vi ikke har fundet det nødvendigt.

Robotterne er nærmest plug and play. Vi kan spare over 50-80 procent af vasketiden, hvor vi kan bruge dem, men vi har dog nogle stalde, hvor det ikke er muligt. I over 70 procent af staldene bruger vi dem, og en robot tjener sig hurtigt hjem.

Robotterne er et af eksemplerne på, at medarbejderne tager mere ansvar. Da vi fik de første to, spurgte resten af farmlederne, hvornår de også fin én, og næsten fra dag et er den i brug.

Frynsegoder og lønsystem

Vi har også gjort meget i frynsegoder og et forbedret lønsystem.  

1. Flere gange om året får medarbejderne grise fra os til familen. I Rumænien er det meget normalt at have en gris eller to i baghaven, men det har vores folk ikke lov til på grund af smittebeskyttelse, og så vi giver vi dem i stedet ca. to grise om året kvit og frit.

2. Vi har oprettet en privat lægekontrakt med alle medarbejdere, så de ikke skal betale, når de går til lægen.

3. Vi giver højere løn, men vi forventer også mere af dem. Vi har en såkaldt løngrill, hvor deres teamleder kan sætte dem op i løn. Det kan fx være, når en medarbejder præsterer ud over det forventede, eller hvis de er meget selvkørende.

4. Vi har fri transport, så vi enten henter og bringer alle folk, eller de får godtgørelse for kørsel.

Da Rumænien har stor økonomisk vækst, er det nødvendigt med disse pakker for at tiltrække en bedre arbejdskraft. Vi har faktisk set gode folk komme tilbage, efter de har været en tur i udlandet og arbejde, så det er ret så positivt.

Vi bruger meget tid på at introducere medarbejdere og sætte dem godt ind i tingene, så de ved hvad de skal, og hvad der forventes.

Fokus på foder fobrug

Vi har altid meget stort fokus på foderforbrug for slagtesvin, og det har virkelig båret frugt i år, hvor vi ligger de første fem måneder på 2,53 kg foder pr. kg tilvækst og 987 gram daglig tilvækst på koncern-niveau.

Dette er opnået med gode råvarer og høj fokus på foderkvalitet, formaling osv. Men også ved at kigge på grisene via vejehold, hvor vi bruger vi både MS Schippers automatiske vægte og otte nyinstallerede kamerer fra SKOVs ProGrow sammen med Farm online.

Den første var nem at sætte op, hvorimod Skovs ProGrow krævede en installatør til at få det op at køre, for det er noget mere kompliceret.

Begge systemer virker og giver et godt billede af, hvad der foregår i stalden. Vi tester på vægtene forskellige typer foderkasser. Vi tester også med forskellige fodertyper, og kom her frem til at vores bedste blanding var den gamle traditionelle af byg, hvede, soya og Premix.

Faktaboks

PPI, Rumænien

  • 17.500 søer på fire sites
  • 35,3 fravænnede grise pr. årsso
  • 16,1 levendefødte pr. kuld
  • Årlig produktion af 580.000 slagtesvin på otte sites

 

Jacob Bruun

  • Produktionschef for svin og foder i Rumænien
  • 35 år 
  • Ansat hos DCHI i rumænien i syv år
  • Over 10 års erfaring i Danmark med svineproduktion
  • Skriver dagbog til svinplus.dk

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle