Danvet skyder e-learning i gang med medicinkursus

Corona har fået Danvet til at udvikle en E-learnings-platform til brug for fjernundervisning.

Corona fik vendt op og ned på mange ting, også blandt de kursusformer, Danvet udbyder. Men corona fjernede ikke behovet for, at nye medarbejdere kunne tage et kursus i medicinhåndtering.

»Vi så tidligt behovet for at gennemføre kurser som fjernundervisning frem for fysisk møder«, fortæller dyrlæge Claus Larsen, Danvet.

Derfor gik man i gang med at udvikle en e-learnings-platform, hvor eleverne sidder hjemme bag skærmen og via Danvets hjemmeside læser sig gennem pensum.

Rent teknisk køber man en licens til kursusmaterialet, som overvejende består af tekst og illustrationer.

Licensen gælder i 14 dage, og i løbet af den periode skal kursisten gennem de cirka seks timers undervisning.

Der er indlagt test undervejs. Svarer kursisten ikke rigtigt på mindst 80 procent af spørgsmålene, får man ikke lov at fortsætte, men skal tage denne del af kurset igen.

Når kursisten har gennemført hele undervisningen og bestået de indlagte test, får man udstedt et kursusbevis.

Den praktiske del af kurset foretages af Danvet-dyrlægen i forbindelse med de ordinære besætningsbesøg.

»Kursusformen er godkendt af Fødevarestyrelsen«, oplyser Claus Larsen, der tilføjer, at kursusformen heller ikke betyder, at medarbejderen er væk fra arbejdet en hel dag.

Han påpeger, at kurset kan benyttes, selv om man ikke er Danvet-kunde.

Faktaboks

E-learning

  • Tilbud fra Danvet.
  • Omfatter indtil videre kun kursus i medicinhåndtering.
  • Andre kurser kan komme som e-learning senere. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle